tirsdag, august 24, 2004

Hvorfor selvmord?

Har netop læst en bog om selvmord, og det var faktisk lidt skræmmende læsning!
Det er Kim Engelbrechtsen der har skrevet "Lev stærkt - dø naturligt. En bog om unge og selvmord" og du kan finde den her

Kim beretter om hvad der skete da hans teenage søn Jakob, tog sit eget liv. Hvad det gjorde ved familien, og ikke mindst hvad det gjorde ved Kim selv, der røg ned psykisk, i en sådan grad at han måtte i behandling.

Bogen fortæller også om Joan, der mislykkedes med selvmord, og kan se tilbage på nogle turbulente år den dag i dag hvor hun lever et lykkeligt liv.

Jeg stiller mig meget uforstående overfor selvmord, ja, jeg forstår det ikke. Jeg synes det er en unfair måde at forlade sine omgivelser på, for som oftest forstår dem der begår selvmord ikke hvor smertefuldt det er for de efterladte, og hvor mange problemer det giver dem.

En ting er at man kan være meget ulykkelig i en periode af sit liv, at man kan snakke om selvmord i en ordenlig brandert eller lign. - men at gå så langt at man gør det, det har jeg virkelig svært ved at acceptere, tillige forstå.

Har du prøvet at begå selvmord? Kender du nogen der har begået selvmord? Og hvad er din holdning til selvmord?

1 kommentar:

Anonym sagde ...

hej, jeg har selv prøvet at begå selvmord. det er den værste tid i mit liv, alt var bare ligegyldigt. men jeg fik heldigvis hjælp og kom op af det sorte hul.
men jeg kan stadig blive sur når folk siger at dem som prøver af begå selvmord, kun gør det for at få opmærksomhed. for sådan er det bare ikke .!!