Venskaber er noget utroligt vigtigt i mit liv, og jeg sætter meget pris på mine venner og veninder, men efterhånden har jeg det også sådan at tingene må gå begge veje, forstået på den måde at man ikke bare skal give og give og give, men også modtage noget tilbage.
Ofte når man ikke modtager så meget tilbage, bliver man skuffet. Der er også venner/veninder der skuffer én fordi man føler de ikke forstår én, eller det liv man lever, de valg man tager osv. Jeg går pt. med sådan en skuffelse over nogle jeg troede var nogle meget nære venner/veninder, men som rent ud sagt er mennesker der gang på gang skuffer mig og gør mig ked af det.
Det kan jo ikke passe at man efter at have tilbragt tid sammen, er ked af det og føler sig misforstået og stemplet, eller?
Livet er svært, venskaber er svære...men det er vel ikke for meget at forvente en smule nærvær, ægthed og omsorg fra sine venner/veninder?
Hvordan har du det med venskaber? og hvad forventer du af dine venner/veninder? - hvad gør du hvis der er nogen der har gjort dig ked af det og du har svært ved at forklare dem det, fordi du netop ved at I befinder jer på vidt forskellige niveauer og at de aldrig vil forstå?
torsdag, august 26, 2004
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar