mandag, november 29, 2004

Julestemningen har holdt sit indtog

Den første søndag i advendt har meldt sin ankomst, og i går blev der pyntet op og lavet advendtskrans - det var ren hygge og nostalgi. Nisserne troner rundt om i huset, ikke overdrevet, men pænt og stilfuldt.

Jeg elsker jul! Mest af alt elsker jeg at købe julegaver, forberede de forskellige ting, lave gløgg og hygge mig. Se julekalender, glæde mig, kort sagt.

Julemusikken kan virkelig sætte mit humør i top. Her til morgen var jeg i et underligt humør, der sikkert udspringer af de sidste 7-8 dage som har stået i føs´dags-fejringens-tegn - pludselig er alt forbi, gæsterne er gået hjem og der melder sig en tomhed. Vi har spist alt det lækre mad, hygget os, snakket og alt det man nu gør, og pludselig var der bare helt stille og øde. Det føltes underligt. Men julemusikken fik mig i godt humør igen!

Mine favoritter er:

- Hotel Hunger: Når du ser et stjerneskud
- Gasolin: Dejlig er jorden
- Anne Dorte Michelsen: Der er noget i luften
- MC Einar: Jul Det´Cool
- Fenger og Helmig: Når sneen falder
- Wham: Last Christmas
- Kylie Minogue: Santa Baby
- Paul McCartney: Wonderful Christmastime
- Bing Crosby: White Christmas
- Chris Rea: Driving home for Christmas

De skal selvfølgelig høres med måde, forstås! Det skal ikke overdrives, og i det hele taget skal denne julestemning med alt hvad der hører til, behandles med respekt, så det er til at holde ud en hel måned endnu:-) Uhm....jeg glæder mig allerede til ris´a´la mande!

Hvordan har du det med jul, julestemning mm. ? Har du nogle favoritsange?

Ingen kommentarer: