Cafe sludder sladder

I dag skal jeg læse, læse, læse, har en masse at lave, men senere på dagen sætter jeg en god veninde stævnemøde på en cafe i indre by - og så skal der ellers snakkes, for vi har ikke set hinanden i lang tid.

Det her med at mødes efter lang tid, catche up, få sig sporet ind på hvor man hver især er, og så videre, er bare så hyggeligt. Med lidt mad og drikke oveni hatten er scenen perfekt. Jeg glæder mig til at se hende, for hun betyder meget for mig, og jeg ser hende desværre alt for lidt.

Hun kører et ræs med arbejde og studier ved siden af, for at videreuddanne sig, og jeg er imponeret over at hun kan holde til det, for det har nu stået på i årevis. Men hun har en stærk kæreste, der også går meget op i sin karriere, og sammen har de fået deres liv til at harmonere på den måde. Men at hun kører sig selv så hårdt er også noget der bekymrer mig, og derfor er det rart at skulle se hende, høre hvordan hun har det og så videre.

Jeg kan godt følge hende i forhold til at sætte sig nogle mål med videre, og jeg er da også selv meget målrettet med mit liv, men slet ikke så 100% som hun er det. Men det her med at have en drøm, noget man gerne vil opnå, noget man kæmper for, det er da alfa omega.

Men ved siden af det, hører der for mig alle de små nære ting. At nyde livet, at have tid til at se venner og familie, høre på fuglefløjt, gå tur på stranden og i skoven, nusse med sin elskede og så videre. Kan disse to ting kombineres perfekt? Jeg tror det er svært, hvis man skal køre et rigtigt karriereræs, og lad mig så med det samme slå fast, at jeg har meget svært ved at tro at jeg bliver karrieremenneske, når jeg har færdiggjort specialet og skal ud og jobbe den. Men man kan jo aldrig vide...

Hvor meget prioriterer du din egen karriere?