tirsdag, november 02, 2004

Mørket....

Vi er nået den tid hvor det bliver tidligt mørkt! Jeg sidder lige nu og nyder solens stråler udenfor, for vejret er fint og november arter sig udemærket. Men om ikke så mange timer sænker mørket sig.

Mange har det med at blive lidt melankolske, deprimerede og triste her i denne årstid, men man kan jo selv gøre en masse for at skabe hygge indendøre, og så må man ty til weekenderne og komme ud mens der er lys og sol. En dejlig lang gåtur på stranden kan anbefales.

Jeg læser gerne om aftenen, eller ser gode film/serier, - har netop gnasket mig igennem Matador, og har stadig de sidste to afsnit til gode.

Jeg håber også at kunne lokke kæresten med til en masse indendørs praktiske ting, men sådan noget som at spille spil kan jo også være ganske fornøjeligt. God mad og putte i tosomhed er heller ikke at foragte, men det kræver jo at man er to:-)

Hvad gør du for at holde humøret oppe og fremavle lidt hygge i denne lidt mere mørke tid?

Ingen kommentarer: