Bogormen ved korsvejen

Puh ha. Jeg sukker. Jeg mister for et øjeblik mit håb, for blot at genvinde min ukuelige optimisme et øjeblik efter. Jeg er ked af, skuffet, lidt træt af livet men dog i julestemning og også lidt glad for visse elementer af mit gode liv.

Det er svært at skulle blogge personligt uden at kunne afsløre hvad tingene egentlig handler om, de er så personlige at jeg ikke har lyst til at dele dem fuldt ud, men jeg har dog også brug for at skrive om min sindstilstand.

Bogormen har haft en forvirrende uge og en virkelig røvsyg weekend. For det første drillede mit helbred uden at jeg kan gå i detaljer med det, således at jeg ikke kom til blogger julefrokosten fredag. Fik dog en fin mail fra Tina Dickow hvor hun takkede for invitationen og opfordrede mig til at drikke en solbærsnaps også fra hende. Det havde jeg så gerne gjort Tina, men forskellige ting i mit liv drillede og gjorde at jeg måtte melde afbud.

I dag kom så en ventet mail fra min vejleder angående bedømmelsen af mit speciale om Charles Dickens. Lad os bare sige at jeg blev skuffet, det var bestemt ikke hvad jeg havde forventet. Jeg blev også muggen og vred. Nå lad det nu fare, for jeg har tænkt over tingene siden. Det er jo bare en karakter, og jeg er skide glad for det speciale. Jeg har skrevet et speciale som også kan læses af andre end professorer, et speciale der gør op med nogle litteratur-teoretiske metoder og det kan herrerne i elfenbenstårnet åbenbart ikke tåle at man gør. Jeg indrømmer det, jeg er en kætter, og jeg har alle dage gjort oprør på uni. Jeg ville ikke rette mig ind og være som alle de andre, jeg stod ved mine holdninger og gjorde tingene på min egen måde. Det bliver man ikke belønnet for, men ved du hvad, jeg er RØV ligeglad, for jeg har lavet et skide sejt speciale. Færdig.

Uhm, det lettede. Det var godt at komme af med lidt følelser. Tak kære læser, fordi du er der. Nu håber jeg blot at jeg snart er mit eget ukuelige jeg igen, det jeg der tager bogen under armen og går ud i verden omgivet af solskin. Det er nemlig mig. Jeg er glad. Jeg smiler til verden. Jeg lever, jeg elsker og jeg er til. Sådan vil jeg have det, og selv ikke forventninger der ikke holder stik eller en karakter der ikke lander der hvor jeg synes den skulle, selv det skal fandme ikke få mig ned med nakken, der skal sgu mere til, så kom bare an!

Undskyld, nu skal jeg ud og erobre verden! Altså når jeg har været ved postkassen, jeg har en hel bunke "jule-ny-tradition-breve" der skal sendes ud til mennesker jeg holder af!

Grith Columbus:-)