torsdag, december 22, 2005

Jule-nisseri og tjek på julefreden

Det er utrolig så hurtigt julefreden kan indfinde sig. Man kan gå fra total krise og panik til tjek på tingene på få dage.

I nat fik vi sendt nyhedsbrev ud og uploaded www.bookworm.dk - det gjorde virkelig godt, og med den uploading, som er en ud af tre her i december, ja så indfandt julehygge-freden sig faktisk hos mig. Så er det helt ok at være lidt træt fordi det tog til ud på de små timer, det var det hele værd!

I dag skal der bruges tid på matriklen, de sidsté små-indkøb, gaveindpakning, hygge og samvær med hundene. I aften starter vi på juleriet hvor vi tager forskud på LilleJuleaften. En tradition hvor vi mødes med noget familiært og danser om træet, giver små gaver, drikker gløgg og spiser æbleskiver. Der bliver også altid plads til lidt lummer stemning, sådan er det hvert år. Der bliver lavet sjov og spaB. Og det passer mig fint. Det er lige hvad jeg har lyst til. SpaB muB sein.

Fredagen har vi herhjemme til at ordne hytten og lørdag fejres der jul hos svigerfamilien sammen med min familie. Jeg glæder mig til at bænke mig om bordet, hygge med dem jeg holder af. Slappe af og trække vejret dybt, bare nyde julestemningen.

Hvad skal du i julen og har julefreden indfundet sig hos dig?

Ingen kommentarer: