Øv bøv bussemand. Bogormen føler sig i dag utilstrækkelig. Ikke spor tålmodig, eller sprudlende af den normale energi. Bare flad, sur og utilfreds.Jeg har været tålmodig rigtig længe. Der er sket mange omvæltninger i mit liv. Nu føler jeg at en form for reaktion er på vej. Og i dag er det af den triste slags. For netop i dag er jeg træt af vores flyttekaos. Træt af at vores hjem ikke er i orden. Træt af at jeg er i sådan en færdig-med-speciale-agtig tilstand og på vej til noget nyt jeg ikke ved hvad er. Føler mig forvirret. Tappet for energi. Hvor skal jeg hen? Hvad venter der mig?
Det er hårdt at gå i denne form for tilstand alt for længe. Man kan klare det i en periode, men så bliver man træt, man bliver vrissen og sur. Hvorfor fanden har jeg ikke nogen sofaer i min stue? Hvorfor står der flyttekasser over det hele? Hvorfor har hverken kæresten eller jeg ikke energi til at knoklen røven i laser hele tiden, hvad bilder vi os ind at vi også vil slappe af? Tja....
Hvorfor har jeg ikke energi til at kunne nå alt? Hvorfor ender jeg i stolen med en bog, eller går tidligt i seng når jeg kunne lave noget? Hvorfor er jeg ikke superwoman? Pis´oss....
Logikken fortæller mig at sådan er det når man er flyttet og alt er i kaos. At det er normalt for mig at føle sådan her, når jeg er i en situation hvor jeg forsøger at bygge en freelancekarriere op, at det kræver tid, energi, tålmodighed og målrettethed.
Men idag er jeg bare ikke til logik, lige i dag ville jeg gerne have det der perfekte liv hvor hus og have var i den perfekte stand, tilbygningen stod færdig, der var hegn om haven så hundene kunne færdes frit, vores indretning var ren Bo Bedre, og jeg havde en solid karriere med en 10-15 steder der løbende sendte mig opgaver.
Man har jo lov at drømme....
PS: Jeg er sikkert bare præmenstruel:-) Noget sir´mig det er det... sorry, men jeg måtte bare lige læsse min galde af et sted, har det allerede meget bedre på den optimistisk, naive bogorme-måde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar