ACDC og Dickens mørke London - side by side

Kan det være helt sundt at høre ACDC og skrive speciale samtidig?

Hrm....på den anden side går Dickens mørke og dæmoniske London, hans monsterkvinder, de uansvarlige og svage fædre, de små, lidende og grædende børn jo fint i hånd med lidt hård rock´n´roll, og et eller andet skal jeg jo gøre for at holde mig vågen. En skræmmende tanke i sig selv da klokken er 10.19 og jeg har resten af dagen at se frem til....

Ok, indrømmet, min fest-80´er-playlist kan jeg ikke finde ud af at sætte til, kæresten har været på natarbejde og må derfor ikke vækkes, ergo må jeg benytte mig af den tilgængelige playlist han har lavet....der tæller ACDC, Nirvana, Bruce the Boss og andre rock´n´roll-agtige elementer - men hva´- jeg kan jo li´det og det giver specialet en lidt anden tilgangsvinkel - skal både sidde og skrive, tænke og rock´n´roll´e samtidig - godt jeg har rullet persiennerne lidt ned, ellers ville genboerne da få sig noget af en forskrækkelse.

Sagt med andre ord: man foretager sig de mest underlige handlinger og stage-divings på sidste etape af specialeskrivningens evindelige landevej.'

Har du prøvet at være så underlig som jeg er lige nu? Psyken kan spille én de underligste puds - gode råd og beroligende hjælpemidler modtages gerne...