Scenariet udspillede sig vådt i dag. Som for så mange andre. Bogormen krøb ihvertfald i læ under Langebro. Det væltede ned med regndråbe-elefanter. Med headset og musik overalt ventede bogormen således. Snart stilnede regnen af, og det gik mod Brøndby. Kort efter kæmpebygen tonede Garbage og "I´m only happy when it rains" frem, og det morede bogormen sig da lidt over.
Hvordan er det med den der lykke? Er vi kun lykkelige når alt er perfekt, eller kan lykken danne sig i fragmenter? Det kan den hos undertegnede. Da jeg cyklede der i regnen og senere blev tørret i solen, slog det mig, at man godt kan være lykkelig, selvom man er ulykkelig over andre ting i sit liv. Lykken kan smile fra den ene side, og der kan være elementer af succes i ens liv, mens skyggesiden indimellem viser sit ansigt. Og faktisk synes jeg samspillet mellem disse to er ok, for det er jo i modgang at vi vokser som mennesker og udvikler os.
Dermed ikke sagt at jeg kun er lykkelig når det regner, men sagt på en anden måde, lykken kan faktisk gå op for en, når man cykler der i regnen, og så har man da også fået noget ud af den byge. Ja tænk, det er ikke kun blomsterne og græsset der får gavn af regnen, i dag strømmede der også lidt lykke ned gennem dråberne til mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar