torsdag, august 03, 2006

Snik snak, stedsegrønt, fix og Alias

Snik snak dag. Dag i det grønne. Dag med forhåbentlig sol, men også gerne regn. Regn til græsset, regn til sindet, regn til at sidde indenfor og se TV, eller bare kigge på dråberne på ruden. Se dem rende, følge deres spor. Lige nu nydes solen dog.

Det er dog primært snik snak-dag. Skal interviewes af www.bogmarkedet.dk om bookworm.dk til formiddag. Bliver spændende hvilken vinkel der kommer på det.

Bagefter har jeg rendevouz med mine kirsebærlaurbær, de breder sig, ud, ud, ud, og der skal klip, klip, klippes. Mit hjerte græder lidt ved tanken, for disse buske er bare så smukke. Men de har ikke været passet i over 5 år, og er jo vokset helt ind i sig selv. Det skal ændres nu, nu skal de passes og plejes. Der skal nok også snakkes lidt med naboen over skellet, det er så hyggeligt:-) Det daglige fix af teoriundervisning rundes naturligvis også senere, ingen dag uden teori. Tænk at kæreste turde lade bilnøglerne blive hjemme, tsk.

I aften skal jeg på date med "Alias". Har købt alle sæsoner på dvd, og glæder mig til at se dem alle. Så må det gerne regne og dundre. Buldre og brage. Varm te og tæppehule, hvor man kan skimte ud af sprækkerne når det er allermest uhyggeligt:-) Det er græsenketid big time.

Ingen kommentarer: