Når skoven healer....

Der er noget særligt over naturen. Den virker beroligende, mediterende på ihvertfald mit sind, og sikkert også mange andres.

Sidste weekend startede kæresten, jeg og vores to hunde en ny tradition. Efter at have fået morgenkaffe/vand osv. kørte vi i skoven og gik en lang tur, både lørdag og søndag. Det er en tradition vi har tænkt os at prøve at følge op hver weekend - både for vores og hundenes skyld.

Det gør bare et eller andet. Man får bevæget sig, tankerne flyver lidt mere luftigt i skoven hvor der er højt til loftet:-)

I dag lå sneen fint i Hareskoven. Fodsporene var dybe for vi gik ind steder hvor der ikke var mange der havde gået. Det var vores landskab, der var roligt og stille, helt stille faldt mit sind på plads og slappede af. Jeg åndede den friske friske sneluft ind, og kunne trække vejret helt ned i maven. Det her var mit øjeblik. Tiden hvor jeg kunne mærke efter hvordan jeg har det, hvordan kæresten og hundene har det.

Vi er igang med noget stort, vi har produceret vores eget og snart går 1½ måneds arbejde i luften - vi har knoklet som små bæster døgnet rundt, der har ikke været plads til meget andet og vi glæder os meget til vi kan læne os tilbage og sige "gud hvor er det cool - og hvor er vi bare stolte!". Der skal kobles fra, slappes af, læses bøger og spilles computer - alt det vi gjorde før vi blev selvstændige. Nu er det mest væsentlige og grundlæggende snart banket på plads, vi har tænkt på bookworm mange af døgnets timer, har været anspændte, utålmodige, sure, svovlende, glade, optimistiske og positive - hele følelsesregisteret har været toptunet!

Det bliver en stor lettelse og en enorm tilfredsstillende når vi har det hele på plads og stille og roligt kan videreudvikle, lave mere indhold og tænke nye fremtidsmuligheder. Friheden og stilheden venter forude, det bliver rart at koble fra og bare sidde og stirre på det man har præsteret:-)

Til den tid vil jeg lægge mig i skoven, forhåbentlig kunne lave en sneengel, stirre op i himlen og tænke på at jeg nu er redaktør, egen redaktør for mit eget - og glæde mig over alt det jeg kan og alle de dejlige mennesker der har hjulpet mig og webmasteren på vej - der har været mange og tak er kun et fattigt ord - forhåbentlig kan vi holde en reception om et års tid når bookworm har fødselsdag - og så kan jeg personligt skåle med de mennesker, give dem et knus og takke dem for at de er til:-)

Vi har fortjent det, og vi har fortjent endnu flere ture i skoven for det giver ro og overskud. Det giver sjælefred og plads til eftertanke og oveskud.

Forhåbentlig går det i morgen afsted med hende her, hendes gemal og vufkas, det kunne være dejligt og jeg kender en særlig sortpelset hundekæreste der bliver ellevild af glæde hvis det bliver en realitet!