tirsdag, september 20, 2005

Bret Easton Ellis - tilbage i vælten!


Min glæde var stor da det gik op for mig at Bret Easton Ellis, I ved ham med "American Psycho" og andre seje romaner, er aktuel på dansk her til november! Yes! Cool.

Jeg har stort set læst alt af manden, tilmed skrevet en uni-opgave om det morbide i hans værker, så jeg glæder mig rigtig rigtig meget til at læse hans nye roman "Lunar Park". Det tyder på at han er blevet en smule selvbiografisk her hvor han er blevet en moden mand. Enten det eller også har han bare fået en god idé til et lille twisted plot:-)

Forlaget Rosinante skriver blandt andet:

Dette er bogen om manden og romanfiguren Bret Easton Ellis. Ellis, der bliver rig og berømt bestsellerforfatter, mens han endnu går på college. Ellis, hvis berømmelse langsomt drukner i luksusdepravation, druk og stoffer. Og det er den Bret Easton Ellis der får en chance til da han gifter sig med moderen til hans søn - en søn han ikke har villet vide af - og nu bor på Elsinore Lane i en forstad til Los Angeles.

Men fordærvet lurer under forstadsidyllen. Under en halloween-fest er en af festens deltagere klædt ud som Patrick Bateman, seriemorderen fra "American Psycho"´. Nogle dage senere bliver Ellis opsøgt af en detektiv som fortæller om en række mord i nabolaget, udført på samme måde og i samme rækkefølge som i "American Psycho". Spøgelser fra Ellis´bøger begynder således at hjemsøge ham.

Hrm....lyder godt nok interessant! Jeg må vist hellere få afpudset min Ellis-memory og genlæse "Under Nul", "American Psycho", "Glamorama" og alle de andre syrede romaner han har skrevet. Og så har jeg et lille spirende håb om at han muligvis kommer på BogForum 2005? Og en naiv tanke om at få lov at interviewe ham til www.bookworm.dk - tsk, Ellis, mit store litterære teenageidol:-)

Er du til Ellis og hans socialrealistiske samfundskritik?

Ingen kommentarer: