onsdag, september 21, 2005

Slendre-føs´dag med Hr. Fey

Dagen er blevet tilbragt med bedstevennen der havde fødselsdag og til min glæde valgte at tilbringe den med netop mig. Nu sidder jeg så her, 20-25 km. tungere i bentøjet og glad i hovedet. Han er godt selskab og vi nyder hinandens venskab der går langt tilbage, helt tilbage fra vi delte aviser ud sammen i folkeskolen:-)

Dagen startede kl.9 hvor jeg tog metal-hesten og kørte hjemmefra, på vejen til Nørrebronx pumpede jeg cykel 3 gange og rundede lige Falconer alle´for at købe en flot stenbeds plante til bedstevennen, det skulle være en hard core plante som ungersvenden ikke kan slå ihjel. Han er musiker, single og rodehoved, så planten skulle kunne holde til lidt af hvert:-)

Det var første gang jeg så hans lejlighed. Vi sludrede og drak en kop kaffe før vi fik nosset os ud af døren og over på Assistens Kirkegården, hvor vi slendrede rundt og så på grave, snakkede og fordybede os i hinandens selskab. Det var lang tid siden vi sådan rigtig havde fået snakket, så verdens situationen blev lige vendt.

Videre ud i landskabet rundede vi lige en dyrehandel, en helsekostforretning og hele vejen ind til Nørreport station og videre ned af Købmagergade indtil vi nåede RizRaz hvor vi slog os ned og fik noget god mad og lod snakken køre videre.

Den gode dag blev sluttet af med kaffe igen hos bedstevennen inden han skulle undervise i guitarspil og så måtte jeg ellers krybe til korset og slæbe metalhesten til cykelsnedkeren og få den lappet inden jeg kunne vende snuden mod Brøndby igen.

Nåede lige at kysse kæresten farvel og snakke lidt med hans Brøndby-buddies før de drog til kamp, og her vil jeg så sidde og krydse fingre for at de banker de arrogante herrer fra Østerbronx, for hånden på hjertet, trods nylige nederlag og alskens uheld med skader osv. så står det ligesom sort på hvidt at drengene fra Vestegnen spiller bedst bold - det er bare at se hvem der har vundet flest mesterskaber, så er den diskussion ligesom lukket, ikke!!!

Ingen kommentarer: