onsdag, september 28, 2005

En filosoferen over en syg tilstand...

At betragte efterårs-solstråler skylle gennem ens nye have, eventyr der venter én lige om hjørnet. Fantasere om de pæoner, georginer og roser man skal plante, det have-paradis man skal skabe snart.

At se det hele gennem forkølelses-svimlende-bølger, at håbe man snart er ovenpå igen. At drømme om gåture i efteråret, når man absolut ikke er i stand til at sidde udenfor.

At snøfte, nyse, pudse næse, aflyse aftaler, bure sig inde, kede sig, være så dårlig at man ikke kan læse, at strømme igennem middelmådig underholdning som man egentlig bare glor på uden at tænke nærmere over det.

At være syg er så gudsjammerligt kedeligt. Skal man derimod se positivt på det, kan man ynke sig selv at det man vil, sove alt det man vil, se alt det dårlige TV man normalt ikke har tid til...

Tja, det er vel ikke så skidt at det ikke er godt for noget, men ærlig talt, nu vil jeg gerne snart lukkes ud i samfundet igen!

Ingen kommentarer: