Skærsilden....av for satan!

Jeg er på den! Totalt i skærsilden. Har været det siden igår, og vi kan godt blive enige om at denne følelse ikke er særlig rar. Er ved sidste afsnit i mit speciale, nået til side 70 eller noget i den stil nu, det føles som side 1001.
Bare det at sætte sig til speciale-arbejdet kræver uanede mængder af disciplin, og jer der siger, "oh kom nu, bare igang", ja undskyld, men I ved tydeligvis overhovedet ikke hvad denne process sætter igang af følelser eller mekanismer. Og det er ikke bare sådan at lave noget, bestemt ikke.

Hvad gør man når vejleder vil have noget andet men ikke kan definere det, andet end at det man har skrevet er for overfladisk? Hvad skal jeg give ham? Aner det ikke. Ved jo ikke hvordan jeg kan gøre det meget bedre. Det er dødfrustrerende og det får mig til at føle mig som det arveste afskum. Kan intet, er intet. Indtil jeg husker at jeg også er andet end speciale-studerende, og at paradis venter forude. Indtil jeg husker at jeg er mig, mig der kan en masse og er en masse for mange mennesker. Ligesom jeg har et enormt rigt liv, rig på kærlighed og værdier.

Tænk, et liv uden at studere, et liv der er andet end den konstante dårlige samvittighed. Ja, ja, nu ved jeg godt du tænker, der kommer andre problemer som arbejdende slave, eller endnu værre som selvstændig. Men tro mig....med den skærsild jeg er i lige nu er det der venter barnemad!

Det er svært når man ikke ved hvordan man skal gøre det bedre, og især når man ikke har nogen at diskutere det med. Jeg har ikke andre i min nærhed jeg kan snakke problemet igennem med, og min vejleder har smækket i for vejledningskassen. Bom, færdig.

Samtidig kan jeg også mærke at der er så lidt endnu, lige om lidt er jeg færdig, i princippet kunne jeg rette til nu og aflevere. En proces der jo også lige tager et par dage, men jeg er jo stædig. Vil så gerne prøve at levere noget andet, noget der ikke er overfladisk. Så jeg tager tålmodigt fat på mere stof der skal give mig guldkornene. Forsøger ihærdigt. Men kan også mærke at der næsten ikke er mere energi at give af.

Paradis venter forude i disen, og djævlen jager lige nu sin fork i mig!