fredag, september 16, 2005

Så er det fanden´galeme nok!


Hormonella part 3.

Ok, min grænse er nået! Hun sviner min kæreste til, skaber sig fuldstændigt ynkeligt, hugger min sovepose og min yndlingsbog. Hun drikker uhæmmet af min kaffe, tager lange bade, skruer vildt højt op for Monkey Business, tager min favoritstol i solen og taler konstant i min mobil.

Men....nu har hun fandme blødt i mine trusser! Så nu er hun altså blevet låst inde i garagen på ubestemt tid. Hold kæft hvor hun skriger op derude...nå hva´pokker, jeg skruer lidt op for TV´et og blogger videre med varm mokka ved min side. Hun bliver jo nok tør i halsen på et eller andet tidspunkt!

Pis´os, det slår mig lige - jeg har en hel kasse hindbærbrus stående på køl i garagen, der røg den straf! Og weekendens hindbærbrus....

Fuck - hvor jeg hader beslutninger taget i følelsernes vold!

Update: Hormonella strikes again! Hun har lige ringet og kommanderet min kæreste til at købe chokoladeis, popcorn og hindbærbrus en masse med hjem....nu er jeg ved at være bange!

Tror I policen vil komme og hente hende hvis jeg ringer tilstrækkelig mange gange? Det viste sig nemlig at garagen slet ikke kunne rumme en kvinde af hendes kaliber, af frygt for konstruktionen måtte jeg lukke hende ud igen, hvorefter hun fór ind og plantede sit fede legeme i min seng, demonstrativt TV-kiggende bitch dominerer igen stuen.....

Hvordan gør hun det?......Det er mig ubegribeligt! Hun må være i familien med orkanen Katrina, intet mindre kan gøre det.

Ingen kommentarer: