torsdag, september 15, 2005

Goddag mit navn er Hormonella

På vej hjem fra byen, efter de ca. 15 km. blev jeg brutalt overfaldet inde i Fakta mens jeg stod og overvejede hvilke sunde grønsager jeg skulle have til aften, og hvad jeg kunne have lyst til nu til frokost.

Hun sprang brutalt over mig og jeg havde ikke en chance. Ingen jeg så mig om havde jeg købt sladderblad, slik, chips og hindbærbrus og var på vej hjem, for at krybe under soveposen, tænde for eftermiddagens Melrose Place og Beverly Hills 90210 og ynke mens jeg proppede i mig! Hormonella havde indtaget min krop og styrede mit mentale overblik!

Den handlekraftige kvinde har midlertidigt overtaget styringen 100 % og jeg har ikke en reel chance! Om et par dage tager hun forhåbentlig hjem til sig selv, forhåbentlig får hun mig ikke til at få mentale nedsmeltninger inden da, det er næsten synd for kæresten.

Hormonella er hård og brutal, hun ved hvad hun vil og er overhovedet ikke til at diskutere med...

Cykeltur i blæst og regn?

Er man fuldstændig fjollet hvis man frivilligt cykler fra Brøndby til Vesterbro, på en dag hvor det blæser en halv pelikan og de har lovet regnbyger?

Hrm...nå men det er nu altså hvad jeg har tænkt mig at gøre. For det første for at komme ud i blæsten og røre mig lidt, få tankerne rusket igennem. For det andet fordi det er skønt at cykle og det er god motion. Og for det tredje sparer jeg den dyrt betalt billet til bus og tog!

Cykler du meget? lidt? eller slet ikke? Og hvorfor?

onsdag, september 14, 2005

Sidder på et isbjerg....


Undskyld er der en eller anden der lige gider skrue op for varmen!

Jeg må nok kapitulere og indse at efteråret er over os! Slut med korte bukser og timelange hyggestunder på terassen i tshirt, suk.

Til gengæld venter så alle hyggestunderne indendørs med diverse lige så hyggelige sysler, læsning, diverse spil, gode film, interessante samtaler mens man sidder godt pakket sammen i sofaen med tæpper og så videre. Altså hvis man havde en sofa:-)

Det lader til at vi har en køber til vores lejlighed, en køber der har tænkt sig at tegne en købsaftale næste uge. Tja, lad os nu se:-) Men en ting er sikkert, jeg glæder mig som et lille barn til at få mine møbler! Og hvis jeg er heldig bliver det i oktober:-)

Dette efterår og den kommende vinter bliver noget særligt. Vi har nemlig fået brændeovn. Det er meningen at den skal være til hyggevarme, men eftersom vi ikke har radiator i stuen, ja så kunne jeg godt forestille mig at der bliver tændt op når det er ishamrende koldt.

Jeg glæder mig til at komme iskold ind fra en lang gåtur, pakke mig i sofaen med blid musik i baggrunden og ellers ligge med en god roman mens brændeovnen blafrer sagte:-)

Ja at være husejer bringer finesser, også den at skulle nå at få sat hegn op i haven inden frosten sætter ind!:-)

mandag, september 12, 2005

Tænk.....


Så var vejrmanden i morgen-tv så fræk at ønske mig en god efterårsdag! Der må seriøst være noget han har misforstået! Her hos mig er det Indian Summer! Gråvejret udenfor er bare en illusion, lidt om lidt klarer det op og bliver 20 grader...

Jeg gir´mig ikke, jeg er overhovedet ikke klar til efterår, vinter og jul - hos mig er det sommer, færdig ballade! Om jeg så skal sidde udenfor og pissefryse, ja så skal jeg nyde min sommer lige til oktober!

Sensommeren er iøvrigt skøn. Haven byder på nye blomstrende roser, store og klart pink. Æble- og pæretræet bugner af frugt og ribsbusken bliver ved med at give flotte højrøde bær fra sig.

Hundene er ved at have vænnet sig til huset og haven, de står pænt hver morgen og venter på at blive lukket ud. Vi mennesker er også så småt ved at vænne os til det Brøndby´ske. Søndag var der sol på terassen hele dagen, vi sad og krydrede røv, læste aviser og lagde tilbygningsplaner - det er nu skønt at drømme!

Lidt om lidt, før jeg aner af det er specialet afleveret, så venter en ny fremtid. Jeg glæder mig til at komme igang, og især glæder jeg mig til vores lejlighed i Valby blir´solgt så vi kan indrette os ordentligt herude. Lige i disse dage glæder jeg mig til et stort upload på
www.bookworm.dk og efterfølgende skal vi igang med at sætte hegn op i haven og så skal hækken vist lige have den helt store tilklipning:-)

Forhåbentlig bliver der også tid til samvær med venner og familie, hygge med kæresten og afslapning, med god mad og hygge, dase hygge, det er nemlig virkelig healende for en effektiv og dynamisk sjæl:-)

Og boglæsning, ja, det er der ALTID tid til - er igang med Martin Halls "Den sidste romantiker" - den må jeg på det varmeste anbefale, fantastisk 80-generations-roman:-)


Og så drømmer jeg om at kæresten kommer hjem og har købt Gavin de Graws Chariot til mig:-)

Hvad drømmer du om at sensommerne og efteråret bringer dig?


fredag, september 09, 2005

Tilbage i blide vande - men hvordan er det egentligt at afslutte en lang videregående uddannelse?

I´m on top of the world! Sådan da:-) Sidste afsnit er lavet færdigt og jeg er nogenlunde tilfreds, ved godt at det kunne være bedre hvis jeg var en toptunet forsker, men sorry folkens, det er bare ikke mig - jeg er bogorme-elskende litteratur-formidler, og det er der ikke 100 vilde heste der kan ændre på. Jeg har fået meget ud af specialelæsningen og den efterfølgende skrivning, så uanset hvad karakteren bliver er der ikke noget der kan lave om på denne viden og erfaring.

Tilbage er nu nogle dages korrekturlæsning, en ny indledning og konklusion, og skal jeg se mig selv udskrive de 80 sider i 3 eksemplarer og aflevere disse, få min forhåndsgodkendelse, melde mig ind i a-kassen - ja alle sådan nogle "nu er jeg ikke studerende mere" agtige sekvenser, meget meget mærkeligt!:-) Det virker sådan set som en stor illusionsboble, men efterhånden som begivenhederne begynder at indfinde sig går det vel op for mig at jeg er færdig!

Hva´med dig, hvordan var det for dig at afslutte en lang uddannelse?

Hvordan var det for dig da du afleverede speciale eller afsluttende opgave - og hvordan tog du karakteren?

Hvordan havde du det psykisk da du var færdig og stod som nyuddannet?

torsdag, september 08, 2005

Skærsilden....av for satan!

Jeg er på den! Totalt i skærsilden. Har været det siden igår, og vi kan godt blive enige om at denne følelse ikke er særlig rar. Er ved sidste afsnit i mit speciale, nået til side 70 eller noget i den stil nu, det føles som side 1001.
Bare det at sætte sig til speciale-arbejdet kræver uanede mængder af disciplin, og jer der siger, "oh kom nu, bare igang", ja undskyld, men I ved tydeligvis overhovedet ikke hvad denne process sætter igang af følelser eller mekanismer. Og det er ikke bare sådan at lave noget, bestemt ikke.

Hvad gør man når vejleder vil have noget andet men ikke kan definere det, andet end at det man har skrevet er for overfladisk? Hvad skal jeg give ham? Aner det ikke. Ved jo ikke hvordan jeg kan gøre det meget bedre. Det er dødfrustrerende og det får mig til at føle mig som det arveste afskum. Kan intet, er intet. Indtil jeg husker at jeg også er andet end speciale-studerende, og at paradis venter forude. Indtil jeg husker at jeg er mig, mig der kan en masse og er en masse for mange mennesker. Ligesom jeg har et enormt rigt liv, rig på kærlighed og værdier.

Tænk, et liv uden at studere, et liv der er andet end den konstante dårlige samvittighed. Ja, ja, nu ved jeg godt du tænker, der kommer andre problemer som arbejdende slave, eller endnu værre som selvstændig. Men tro mig....med den skærsild jeg er i lige nu er det der venter barnemad!

Det er svært når man ikke ved hvordan man skal gøre det bedre, og især når man ikke har nogen at diskutere det med. Jeg har ikke andre i min nærhed jeg kan snakke problemet igennem med, og min vejleder har smækket i for vejledningskassen. Bom, færdig.

Samtidig kan jeg også mærke at der er så lidt endnu, lige om lidt er jeg færdig, i princippet kunne jeg rette til nu og aflevere. En proces der jo også lige tager et par dage, men jeg er jo stædig. Vil så gerne prøve at levere noget andet, noget der ikke er overfladisk. Så jeg tager tålmodigt fat på mere stof der skal give mig guldkornene. Forsøger ihærdigt. Men kan også mærke at der næsten ikke er mere energi at give af.

Paradis venter forude i disen, og djævlen jager lige nu sin fork i mig!

tirsdag, september 06, 2005

Ups....kastede jeg op på dig?


Jamen undskyld Hr. Charles Dickens, kom jeg til at kaste lidt speciale op på dig - det er jeg virkelig ked af!

Det sker lidt ofte i disse dage, beklager, det kan ikke være anderledes...

7 dage tilbage og jeg føler at der svupper en masse Dickens-biografiske detaljer rundt i maven på mig. Indimellem stiger det op i halsen og jeg føler den vildeste David-Copperfield-galde der desperat forsøger at finde sin vej ud i friheden! Lad mig sige det som det er, de "Store Forventninger" er godt nok langt væk! Nærmest lysår!

Yaaaarrrrrrrrkkkkkkkk.....somebody save me før jeg forvandler mig til en lille klynkende Dickens-barnefigur!

mandag, september 05, 2005

Depeche Mode og jeg i Parken


Jubiiiiii....veninden, hendes lille datter og jeg ventede i kø ved Fona og var så heldige at få fat i billetter til Depeche Mode i Parken 25. februar 2006:-)

Det glæder jeg mig rigtig meget til, jeg er newbie på det felt og har først opdaget dem her de seneste par år, men da jeg er inkarneret 80´er freak passer deres musik lige ned i min musik-baglomme.

Har du været til Depeche Mode-koncert?

lørdag, september 03, 2005

Det burde være forbudt...


ved lov at skulle sidde og slide med speciale om lørdagen når solen skinner udenfor, og man meget hellere vil sidde og læse en god roman på terassen!

Godt at jeg senere skal hygge mig med gastronomiske svingninger i køkkenet. Vores gode venner Sus og Rolf og deres lille datter Astrid på ½ år arriverer i det Brøndby´ske senere på eftermiddagen, og jeg har simpelthen bare glædet mig så meget til at skulle hygge mig med dem et par timer, det bliver skønt!

At vi så skal smæske os i god mad og drikke ( pppssst: tæskelækker løg suppe a´la´Les Halles gratineret med oste og brød croutoner, blød og dejlig kylling med dijonsennep og sesamfrø, osteduftende og flødesmæskende fransk kartoffelgratin, og sprød og knasende, saftig og smagfuld salat med fennikel, pære, parmesanhøvler og pære) er jo en ganske behagelig detalje. Vi slutter naturligvis af en med knock-out: chokolademousse med flødeskum og mokka:-)

Uhm....De stadig nybagte forældre skal rigtig forkæles! Suk, kan næsten ikke vente....må hellere lige på rov i køleren!

fredag, september 02, 2005

Piiiiiieeeeuuuhhh....gassen er gået af ballon´en

Torsdagen var arbejde, indkøb, forberedelser, ankomst af to dejlige veninder, blæst på terassen, optænding af grill, mere optænding af grill: dårlige kul! Hygge, hvidvin med æblecider, mere hygge. Grillet røget makrel, grillede løg, smækkert foccacia-brød og papaya-salsa. Snak, snak, snak. Tændte stearinlys, vimsende hunde, mere tøj på, mere blæst, insekter der skræmte Aino fra vid og sans. Hygge og mere snak.

Total knock-out dessert bestående af varme blommer og ferskner i vanille-sirup, med græsk youghurt og honning-creme og rysteribs i uanede mængder henover:-) Snak og hygge, mere mørke mens stearinlysene blafrede, kulde og soveposer/tæpper der hentes ud. Tid der gik alt for hurtigt. Veninder der bliver afhentet.

Gæste-præget-bord-terassen der ryddes, irritationsmoment i badeværelse hvor den nyindkøbte shampoo med rose/figne-duft er vælte ned fra vindueskarmen og har været så nådig at skænke halvdelen af sit indhold på terassogulvet! Øv! Vi hørte godt nok et stort brag på et tidspunkt, men helt ærligt så gad vi ikke lige rejse os vel!Oprydning, læsning i sengen, godnatkys fra kæresten, sove, sove, sove, bare sove...

Fredag er gassen der er gået af ballon´en, kroppen kræver vist umenneskelige oceaner af kaffe! Kan man tale om at være slået ud af gastronomiske præstationer? Jeg er helt sikkert gastronomisk slået ud, men heller ikke mere end at jeg konstant tænker på gårsdagens dessert og forsøger at holde mundvandet inde...

Det var bare så hyggeligt....tak tøser, Aino og Sara for en dejlig aften, I gør mit liv dejligere og dejligere for hver gang vi ses:-)

PS: Undskyld at jeg havde et kub i forvejen:-) Håber I kan få det byttet:-)

PPS. Aino næste gang du kommer skal jeg nok have en fluesmækker parat og sørge for en aftale med stankelbenene om at de holder sig væk!

PPPS: Hundene takker ydmygt for alle de godbidder "du kom til at tabe":-)

torsdag, september 01, 2005

12 dage - friheden vinker forude!

dage er det min arbejdsplan giver mig til at få specialet færdigt i, og sørme om det ikke ser ud til at være realistisk!

De fleste studerende, måske særligt specialestuderende, ved at en arbejdsplan er til for at blive lavet om:-) Jeg har lavet mange, mange, mange af dem gennem min studietid på litteraturvidenskab, men denne virker for en gangs skyld realistisk.

Jeg er nået til de sidste ændringer på side 54 ud af 75, så enden nærmer sig. Det føles meget mærkeligt. Men det bliver skønt, for det er godt nok en psykisk belastning at have sådan et speciale hængende over hovedet, især med fuldtidsarbejde ved siden af:-)

Jeg er meget spændt på fremtiden, spændt på om jeg kan få støtte fra min fagforening til et tilværelse som selvstændig iværksætter med bogportalen - det skal blive spændende alt sammen. Men først skal det sidste lige gøres færdigt, specialet skal printes ud og afleveres i 3 eksemplarer - mon ikke det så er på sin plads at fejre det? Det tror jeg bestemt. Det er uanset karakteren der kommer ud af det, noget af et stykke arbejde med sådan et speciale.

Tænk at jeg har produceret 80 sider, wauw, det er det længste projekt jeg nogensinde har lavet. Det jeg er mest stolt over, ret non-videnskabeligt, er faktisk at mit speciale "Fiktionens virkelighed - en biografisk læsning af Charles Dickens´romaner! kan læses af normalt interesserede litteratur-elskere. Det vil naturligvis være en fordel at de har læst lidt af Charles Dickens, men de kan også få udbytte af læsningen selvom de ikke har. Dette koster mig sikkert lidt på den akademiske karakter-skala, men hva´pokker, jeg skal jo ikke forske, men derimod formidle litteratur til de danske bogorme:-)

Har du gjort dig erfaringer som iværksætter - fx med støtteordninger, legater eller kurser?

onsdag, august 31, 2005

Redberries, no worries



Uhm, ribs fra egen have, hurtigt høstet og renset, rørsukker strøet nænsomt henover, så er hele verden ok for en tid....

Mon ikke mine hunde også godt vil have en smagsprøve? Det tror jeg. De har fortjent at blive forkælet:-) Så kan vi sidde her og spise redberries mens kæresten arbejder længe, han aner ikke hvad han går glip af!

Men selvfølgelig kunne jeg sagtens finde på at deske op med sådan en portion til ham når han entrerer det vores lille hyggelige hjem:-) Det manglede bare når han sådan er ude og tjene til det daglige brød, ups, de daglige ribs:-)

Savner.....

- min seng som er rigtig rigtig god, især i forhold til de maddrasser på gulvet vi ligger på nu, der mildest talt ikke er noget at skrive hjem om!

- min bogsamling der plejer at udgøre et dejligt arbejdsmiljø hver dag, kontra de par sparsomme bunker jeg har med mig i mit nye kontor. De ligger og skriger og er ensomme!

- alle mine køkkenting der gør madlavningen meget lettere og som får mig til at nyde at tilbringe timer og atter timer i mit køkken, det køkken som gemalen ikke er færdig med at sætte i stand herude i det nye hus.

- alle mine kogebøger der giver mig inspiration, kontra "Nem mad let at lave" som jeg ikke engang gider skænke et blik i øjeblikket.

- mit gamle postbud som bare var SÅ sød og alle de pakkepostbude der var glade og søde når de kom med bogpakker til mig stort set hver dag! Kontra mit nye postbud, som også er sød men som distancerer sig fra omverden med hørebøffer - et plus er dog at hundene altid farer ud på terassen og får et par guffer af hende:-) Og pakkeposten har kun været her et par gange, undskyld, men han er altså ikke den skarpeste kniv i skuffen, men hva´, bare han kommer med pakker:-)

- Savner bare at have et "hjem" der er fyldt møbleret, med sofaer hvor man kan ligge og slappe af, sætte en god film på, eller se Tv-avisen - pt. har vi et TV med DR og TV2, det er fint nok for så ser vi ikke så meget tv:-)

- Savner at høre til, savner min "adresse-identitet" - herude er jeg bare en ny, og der er mange der ikke hilser når man kommer gående, det synes jeg er trist, men smilet og hilsenen kan jo altid starte fra mig selv.

- Savner at få et nyt sygesikringsbevis der betyder at lejligheden er solgt og at vi kan flytte vores møbler og komme rigtig på plads herude.

- Savner at gemalen får malet de par rum der skal males, og får sat hegn op i haven så hundene kan løbe i HELE haven.

Men: Jeg elsker dog mit nye kvarter, der er dejlig grønt og hyggeligt. Har fået to nye terasser her i huset hvor der altid er sol:) Har fået en stor dejlig have hvor jeg skal bruge en masse timer ude de næste mange år. Har fået ribsbusk, æbletræ og pæretræ, hvor skal det blive skønt med egen høst! Har fået så mange mange nye planter og grønt som jeg ikke kender noget til. Har fået mere plads og alt i alt skal jeg jo bare være dybt taknemmelig for at vi har haft råd til at købe dette dejlige hus!:-) Et stort plus er at hundene går ude meget af dagen i baghaven hvor de rigtig hygger sig, i hver deres lange lange snor, når de ligger og sover i solen og rigtig gasser sig så frydes jeg altså:-)

Savner bare ikke at savne:-) Men er også bare så glad for alt det nye, ja, meget komplicerede blandinger af følelser lige nu. .I den her orkan-tid skal man jo bare være så lykkelig hvis man har tag over hovedet, så egentlig kan jeg overhovedet ikke tillade mig at savne!

tirsdag, august 30, 2005

Katrina - en vejrdjævel raserer


Har man fulgt vejret og nyhederne ved man at orkanen Katrina har hærget blandt andet Missipippi, Alabama, Louisiana og New Orleans, sidstnævnte siges dog at være sluppet billligt. I Missisippi taler man om 55 døde og i New Orleans skulle 100´reder af mennesker sidde fast i vandmasserne og vente på at blive reddet.

Når naturen viser tænder sker det ofte ret voldsomt, og ofte priser jeg mig over ikke at bo i USA ( af mange grunde ) især på grund af de mange naturkatastrofer de har derover med orkaner, tyfoner og så videre.

Da jeg så nyhederne her til morgen, roligt sippende min morgen-mokka, mens jeg prøvede at vågne, gik det op for mig hvor mange ofre Katrina har taget med sig. Tænk, vi er så forskånet her i DK, og jeg begyndte at spekulere på hvad jeg ville stille op hvis en virkelig heftig orkan hærgede her i Danmark.

Da vi 3. december 1999 havde en "bette" orkan her i landet fik vi en lille forsmag på hvordan det føles og hvilke ofte sådan én tager med sig. Den gang sad jeg i min lejlighed hvor de franske altandøre blafrede selvom de var lukkede. Min mormor der har stort hus i Kolding fik smadret et par vinduer og fik skader på sit tag, og overalt kostede denne orkan lidt, men så langt fra noget som det vi ser Katrina koste amerikanerne i øjeblikket.

Jeg tror jeg ville have meget meget svært ved at efterlade alle mine egendele i tilfælde af en evakuering, men man kunne godt forestille sig at når situationen er så alvorlig som i eks. med Katrina, ja så gør man bare hvad man skal, men hvor må det bare være benhårdt. Og set i et andet lys, skal man jo bare være taknemmelig for at bevare livet. Puh ha, denne morgen sætter jeg bare SÅ meget pris på mit eget liv, og sender en varm tanke til dem der har mistet familiemedlemmer og hus og hjem. Vi kan kun håbe at fænomenet orkan aldrig bliver værre her i DK end vi så i 1999, men de kloge der spår om vejr-fremtiden mener jo at vi vil se og mere og mere til fx. orkaner.

Hvad oplevede du i orkanen 1999? Og hvad vil du stille op i tilfælde af orkan?

mandag, august 29, 2005

Ribs, egen høst, hverdag og solskin

Der er noget stærkt tilfredsstillende ved at kunne gå ud i baghaven og plukke ribs fra den store busk til min portion Bran Flakes med mælk, uhm, det smager bare drøngodt.

Man har også brug for noget ekstra godt når dagligdagen skal indfinde sig igen. Men jeg har ikke noget imod at ferien er slut, forstået i den forstand at jeg ikke selv har holdt 100 % ferie, men derimod at kæresten har holdt ferie i 1 måned og at han har trukket mig med ned i afslapningsmode, indimellem ret meget imod min vilje - sagt med andre ord, når der sidder én dovenlars og laver suduko det meste af dagen og man selv skal mande sig op til at arbejde, helt ærligt, det eeeerrr lidt svært.

Specialet gik således fløjten, selvfølgelig også på grund af det nye hus og så videre. Men det har irriteret mig, for jeg ville gerne have noget arbejde af vejen. Fik heldigvis lavet så meget andet, blandt andet en masse indhold til bookworm.dk så blot skal lægges på nu.

Men altså dagligdagen har indfundet sig og jeg har det helt fint med det:-) Især med ribs til:-)


lørdag, august 27, 2005

Svigerfar, hip hip hurra

Min søde svigerfar har føs´dag i dag! Hurra for ham. Om ikke særlig længe skal vi sidde bænket og fejre ham, det skal blive hyggeligt. Især skal det blive hyggeligt at slappe lidt af og ikke sidde bøjet over anmeldelser og forfatterportrættet - jeg har også en fornemmelse af at min nakke vil sætte pris på det! Den brokker sig gevaldigt idag, det er hvad man kunne forvente efter de sidste dages arbejde, 82 anmeldelser ligger klar sammen med 2 forfatterportrættet og interviews.

Hvad betyder det at fylde 70? Er man gammel, men ikke sådan ældgammel? Gad vide hvordan man har det med det...når jeg tænker på hvor gammel jeg allerede føler mig indimellem her som 31-årig i forhold til andre, ja så kan det sgu´godt være at svigerfar føler sig som metusalem indimellem.

Hovedsagen er at han hygger sig, og jeg ved at han hygger sig rigtig meget med at dase på sofaen og se en masse TV, få sig en stift i ny og næ med naboen, sætte sig til et godt gammeldags dansk mad-bord hver aften ( selvom svigermor hævder det modsatte, hun er nemlig sund!). Han hygger sig når vi kigger forbi og nyder tiden med sit eneste barnbarn, vores niece Anna.

Han hygger sig gør han, tillykke til ham! Og så skal svigerfar og jeg sgu´have en bajer sammen idag, det ved jeg at han elsker når jeg siger:-) Han kan godt li´at hans akademiske og litterære svigerdatter tager sig en kølig pilsner i hans selskab. Indimellem hænder det også at vi tager en gl. dansk, men det er sådan mere til morgenbordet, og han er begyndt at sove længe, såh....det er ikke så tit mere, men muligvis er jeg heldig i morgen tidlig, for der er jo andre gæster end os, så det kan være han kan komme tidligt ud af fjerene:-)

Tillykke svigerfar - og skål!

fredag, august 26, 2005

Jeg er blevet snigløbet....


Noget er sket. Et eller andet har invaderet mig. Jeg føler mig ganske anderledes. Tog mig selv i med stor fornøjelse og inspiration at læse "Gør det selv", og min mund har flere gange udtalt at den ønsker sig Kanvas-overalls i julegave - og naturligvis med indlæg til puffer i knæene, så jeg ikke bliver skrabet når jeg skal ligge og rive i ukrudt.

Jeg er for alvor blevet husramt...

torsdag, august 25, 2005

Thinking in the rain....

Jeg vidste jeg ikke skulle have trykket på den der store knap hvor der højt og klart står REGN

Nu må jeg leve med det, som straf kan jeg arbejde hårdt resten af dagen...
Men min kaffe, den skal jeg altså have!

Desuden har jeg lige fået en sms fra 3 druknede mus om at der skal stå kaffe klar når de vender ind fra regnland, såh, det må jeg vist hellere efterleve, det var jo mig der trykkede på knappen.

Undskyld, i morgen trykker jeg på den med solskin, promise.

onsdag, august 24, 2005

Jeg hengiver mig til vellystigt til Flaubert!


Jep, jeg ved det, jeg burde:

- korrekturlæse anmeldelser og skrive ditto egne
- lave forfatterportræt og interview med Sara Blædel og Peter Robinson færdige...
- Redigere det hele i notepad og HTML kode det prompte!

Men helt ærligt, "give me a break", dagen går på hæld, kæresten er taget til bestyrelsesmøde i den gamle ejerforening og bagefter til fodbold og grillhygge, hundene daser og mine øjne er trætte efter en lang dags hårdt ovenstående arbejde,

så derfor overgiver jeg mig ud til "Flaubert - desillusionens mester" - en kritisk biografi af Eric Daníelsen, henslænger mig på sengen med noget køligt at drikke, TV´et kørende hyggeligt i baggrunden og slapper af.

Det er da det jeg gør! "Flaubert, fordi jeg fortjener det!"

Vanterne af banen....dét er chikanen!


Til H&M og alle andre tøj-kæder der reklamerer med efterårs og vintertøj fuldstændig uhørt i øjeblikket - ka´I øjeblikketligt få det af vejen! Det er jo fuldstændig vanvittigt at I forsøger at skræmme sensommervejret væk med flyverdrager, vanter og huer! Det er jo direkte grotesk!

Her prøver man at nyde de sidste solstråler, men man får hele tiden stukket vinterstøvler, flyverdrager, store fede sweatere og jakker, vanter og alskens vinter-sæson´lig beklædning i hovedet! Det tangerer chikane, ja jeg sir´det bare!

Jeg klager til den øverste tøj-minister, det er simpelthen bare ikke tid for den slags endnu, I kunne i det mindste vente til oktober!!!

Ikke om jeg går ud og køber vanter her i august, næ, så hellere støve forbrilsk rundt i januar og februar når det er pissekoldt og de er udsolgt i alle forretninger - jeg gir´mig ikke!

Hrmf!

tirsdag, august 23, 2005

Mokka er....


livets saft og kraft....ja det kan næsten ikke siges for tit:-) Hvis man kunne bade i mokka tror jeg snildt jeg kunne finde på at dyppe mig i gude-dråberne, og naturligvis få serveret en kop mokka nu hvor jeg lå og slængede mig der!

Har du hørt om sjove ting man kan bruge kaffe til? Ja, jeg ved personligt at kaffegrums er fantastisk peeling til tørre hænder om vinteren og Charlotte Rachlin anbefaler den også i diverse naturkosmetik, men der må da findes et væld af ting og sager man kan bruge dette livets saft og kraft til? Jeg har ofte brugt kaffebønner som dekoration sammen med lys, det dufter herligt:-)

Nu vil jeg gå ind og hente dagens anden kop af slagsen, slå mig ned på terassen i solen og arbejder røven ud bukserne, præcis som jeg gjorde det igår. Ja, anmeldelser til bogportalen skriver jo ikke just sig selv, og der er også forfatterportrætter/interviews med Sara Blædel og Peter Robinson, begge krimiforfattere, der skal laves - men 1,2,3 så ryger der et par røvfulde indhold på portalen, og så kan jeg gøre specialet færdigt i ro og mag, vil tro der er 1 uges koncentreret arbejde tilbage - det bliver helt sikkert noget nemmere når man magelige kæreste ikke længere har ferie, han har nemlig på snedig vis forsøgt at få mig til at slappe af - aner ikke hvad manden tænker på!:-)

Solen skinner lystigt, men jeg har hørt at den andre steder i DK ( Kolding ) er gået surt i hi bag skyer - hvordan er vejret hos dig?

mandag, august 22, 2005

Så kom græsslåmaskinen frem...

Så er plænen blevet slået for første gang, og gødet, så undskyld; Men nu venter vi altså på vand! Meen, det må da gerne komme om natten så vi kan beholde det flotte solskin vejrguderne har benådet os med i dagtimerne.
Det fik mig til at spekulere: Hvad mon græsstrå laver når de keder sig? Klart, de laver da "bølge" - det ser man da hele tiden:-) Hrm...har vist fået for meget sol i dag...

Det er skønt med det gode vejr! Dejligt at vi har fået en flot sensommer. Jeg kan sidde udenfor og arbejde, hvad jeg har tænkt mig lige om et øjeblik. Om aftenen går vi ture med vores basser, spiser på terassen og spiller spil i haven. Når man har vasket tøj og hænger det ud tørrer det på et splitsekund, der nu helt unik at være blevet haveejer! Jeg knuselsker det simpelthen...

Hvad bruger du det gode vejr til?

lørdag, august 20, 2005

Brøndby kampen puster mig i nakken....


mens jeg sidder på min terasse i dagens sidste sol og skriver disse ord. De glade fodboldmasser på stadion 5 minutter herfra råber og det hele skælver et øjeblik, så bryder jublen løs, også i nabohusene op til vores. Jeg smiler og ved at kæresten sandsynligvis er glad når han træder ind af døren senere i sin gule BIF-trøje. Så er han propmæt af fadbamser og pølser og blusser i kinderne.

Jeg smiler for mig selv...

torsdag, august 18, 2005

8 år med latter, alvor og kærlighed


Han kan drive mig til vanvid. Men han kan også få min dybeste respekt frem. Han kan gøre mig så arrig at jeg sprutter, og synet af ham kan få mit hjerte til at svulme. Han er manden i mit liv, han er lyset i min hverdag, uden ham ved jeg ikke hvad jeg skulle gøre.

Jeg er taknemmelig for at jeg har fået lov til at dele mit liv med ham, glad for at han har valgt at købe hus sammen med mig, og elske netop mig. Der er ingen som ham der kan få mig til at bukke sammen i latterkramper.

Vi har været sammen 8 år i dag, og nu vil jeg invitere ham på et glas rødvin på terassen i stearinlysets skær, bare os to:-) Jeg elsker min kæreste og han beriger mit liv på så uendelig mange måder! Tak for 8 fantastiske år, må der komme mange mange flere.

mandag, august 15, 2005

Sol og sommer i Brøndby


at det gode vejr er vendt tilbage, og at mit hekseskud er på retur!

Har fundet den ideelle arbejdskombination og et godt plaster på såret til min dårlige samvittighed. Her i det gode vejr vil man jo gerne kunne arbejde udenfor, og netop i skrivende stund sidder jeg på vores sydvendte terasse med pc´en og en ordentlig stak anmelderbøger - bogportalen skal nemlig snarest uploades igen.

Hvor er det dog genialt at kunne sidde og skrive anmeldelser her i det gode smukke solskinsvejr, med en kæmpe lilla asters ved min side. Livet viser sig grangiveligt fra sin smukkeste side lige nu, og hvis kæresten kan lokkes til en gang kroket når vi har grillet i aften, ja så kan det altså ikke være meget bedre!

Hvad har du tilbragt denne dejlige solskinsdag med - og er du vild med kroket?

lørdag, august 13, 2005

Hekseskud....nej det er ikke Skt. Hans



Auuuuuwwww....

Et seriøst hekseskud udsprunget af en lille fjollegøj der absolut skal lege stærk mand efter at været blevet husejer, er altså noget der bare seriøst ikke hænger sammen med netop det at være blevet husejer. Jeg er handicappet. Øv. Og må jeg lige have lov at sige at det gør rasende ondt! Hrm....

Tog et par timer på langs i eftermiddags efter en meget ynkelig gåtur med kæresten og hundene, de måtte vente på mig hele tiden, og jeg kom vraltende bagved som en anden flodhest Dolph. Ydmygende. Og langsomt.

Efter at have sundet mig med lidt læsning på langs; En callgirls erindringer, heftlig og interessant læsning, skulle jeg lige lege helt hertil aften og kokkere i mit eget lille udekøkken på terassen ( kæresten er på 4. dagen igang med at skure vores køkken ned, og ja, så klamt var det, det er ikke fordi han er langsom). Fair nok, nu var jeg seriøst træt af pizzamad fra den lokale og havde netop fyldt fryseren op med alt muligt lækkert til at grille. Køleskabet bugnede af lækre og smækre grøntsager der kaldte på mig. Som sagt så gjort. Der skulle laves skønne skinkeschnitzler, samt et fad med snittede champignoner og løg, garneret i skøn dressing med bla. honning der virkelig får det til at smage himmelsk. Maden og det hele blev færdigt og vi nød det hele, i blæsevejr, med et godt glas rødvin. Resultat: Helten her har nu sindsygt ondt i hekseskuddet igen fordi jeg brugte energi på at lave mad.

Det mest irriterende er det faktum at jeg går skævt og ikke kan rette mig op. Suk....

Nogle gode råd derude i blogland, og ja, jeg har taget supergirl-sweatshirten af igen, den går bare ikke så godt i spænd med hekseskud, men omvendt går hekseskud heller ikke så godt i spænd med husovertagelse, hrm....eller blogning for den sags skyld.

Roger over....sengen kalder. Suk...

Flodhesten Dolph - my kinda fun


Lørdag formiddag, hører Mads og Monopolet, og morer mig voldsomt over flodhesten Dolph - den er simpelthen for herlig:-) Og sindsyg. Ret sindsyg faktisk. Men den kan virkelig få mig til at grine, og det er rart efter en lang uge med en masse hårdt arbejde.

Vasketøjet snurrer, jeg forventer at solen kigger frem om lidt, kæresten er på vej til bageren, og så skal vi ellers råhygge på terassen med aviser, masser af mokka og morgenmad:-)

Hvad laver du sådan en lørdag formiddag, venter mokkaen og er du til Dolph?

fredag, august 12, 2005

Sommer sommer kom igen....


Jeg vil strække mig rigtig langt for at få varme og god dansk sommer igen! Så langt at:

- Jeg vil med glæde gøde plæne og slå den egenhændigt i de næste mange uger
- Skal også gerne plukke ribs fra busken og fryse dem ned
- Trimmer også gerne hele baghaven, bruger dog ikke kummefryserstik denne gang!
- Skal gerne anrette lækre måltider på vores to terasser
- Og vil juble af glæde over godt grillvejr, så meget at jeg nok skal gøre grillristen ren!
- Ok ok, fair nok, jeg bøjer mig, for sommer tager jeg gerne opvasken indtil vi får maskine igen
- Vække kæresten nænsomt hver morgen med dampende mokka
- Spille bold med hundene hver dag i haven
- Og endeligt, ok, jeg tager mig sammen og får børstet Baloo Chow hver dag!

Hvis ikke sommeren indfinder sig snart kunne jeg godt finde på:

- At tage en tur i kurbad for at få noget varme
- Blive pænt gnaven og tale dunder til vejrguderne HVER DAG
- At sidde alt for meget og arbejde i mit kontor, og det har jeg hørt er farligt
- Svigte min græstrimmer og min baghave til fordel for andre vigtige gøremål indendørs
- Have mine havehynder permanent indenfor!

Nu har jeg forsøgt:

- Optimistisk at sidde ude hver morgen med morgenmad og mokka
- Sige til alle at sommeren kommer lige om lidt igen
- Prise den danske sommer i rosende termer
- Glæde mig over alle de positive ting omkring vejret, fx den megen vand til haven

Men jeg kan altså ikke undgå at:

- Miste min vejr-optimisme
- Hrmf! At være skuffet.
- Summa summarum: Mor er skuffet, meget skuffet!

torsdag, august 11, 2005

Mit liv som husejer del 1


Nogle kalder det husramt. Jeg er blot ramt af lykke. Lykken over at have mit eget, lykken over at udforske alle de muligheder det rummer. Arbejdet gør mig ikke noget, resultater tæller og gør mig stolt.

Selvfølgelig måtte det komme! Altså det at jeg laver en ordentlig brøler. Sådan på størrelse med Eiffel Tårnet. Jeg har fortiet historien men nu skal den ud i blog-æteren.

Jeg skulle ordne baghave og rigtig have fjernet ukrudt og derfor hev jeg uvidende et stik ud i bryggerset og satte græstrimmeren til, den er nemlig helt fin til at få has på lidt ukrudt; altså for en tid:-) Nå men anyway, så trimmede jeg ukrudt og var umådelig stolt over resultatet. Fint, så langt så godt. Jeg tænkte da ikke det mindste over det stik jeg havde hevet ud. Næ nej.

Så tog vi hjem i lejligheden et par dage fordi Jacob skulle på cykeltur til Silkeborg og da vi kom tilbage til huset 5 dage efter synes vi der lugtede underligt. Meget underligt. Vi ryddede lidt skrald ud fra bryggerset og regnede med at det så var det. Men nej. Der lugtede stadig fælt.

En dag stod vi så og funderede over denne hersens fæle lugt. Min kæreste spurgte mig hvad der skulle sidde i stikket der var tomt og pludselig faldt ti-øren. Kummefryseren! De forrige ejere havde efterladt sig en kummefryser hvor der lå noget gammelt mad der bare skulle smides ud. At de så godt kunne have gjort det selv er jo så noget helt andet. Det var vores lod. Og jeg havde glemt alt om det i min iver for at ordne baghave. Ergo havde kummefryseren med mad i stået omkring 1 uge i vores bryggers - et bryggers der er varmt pga. en gammel varmvandsbeholder. Så kan man jo selv regne resten ud. Først jamrede vi os og havde lyst til at løbe skrigende bort. Siden mente kæresten at vi da kunne sælge indholdet til et pizzaria:-) Nu har vi accepteret bryggersets og kummefryserens midlertidige skæbne.

Enden på historien bliver at vi var nødt til at fryse kummefryseren og indhold ned igen. Lugten tog af. Men nu er det farligt affald. Den skal tømmes og spules, og vi skal selv bortskaffe både indhold og kummefryser. Ja, det var sådan rent bogstaveligt en historie fra de varme lande. Fra den husramte.

En af dagene skal vi bortskaffe indhold og kummefryser, måske jeg skulle lægge mig med influenza?:-)

Nogen derude der har lyst til at tjene til en McD coint offer?

onsdag, august 10, 2005

Mig og mit kontor


Så er rammerne sat. Efter en del kaos og en masse løse ender her i vores nye hus, hvor det hverken var til at se hvor man skulle starte eller hvordan man skulle gøre det, fik jeg med kærestens hjælp indrettet mig et lille specialekontor - ikke helt som på billedet der her skal illustrere dagens tema, men alligevel godt. Placeret ved et lille sødt træbord med tilhørende gammeldags svensk træstol kan jeg sidde og se ud i vores dejlige have hvor hængebirken svajer i vinden - der er noget dejligt terapeutisk over dette og jeg er sikker på at det vil være en fordel under de mange tanker der skal gøres her ved de sidste ændringer i forhold til mit Dickens-speciale. Det er ikke meget jeg mangler og det føles altså ret underligt. Men nu vil jeg dog gerne være færdig, fremtiden venter jo forude og der er så mange spændende ting jeg skal lave.

Siden vi overtog huset har jeg haft meget meget svært ved at lave speciale, der var alt for mange distraktioner og jeg har måtte acceptere at sådan er det. Men med indretningen af dette lille kontor har jeg igen nogle rammer der gør at jeg rent faktisk har lyst til at lave speciale, det giver mig en stor tilfredshed.

Så, off to work:-)

tirsdag, august 09, 2005

Mig og min garage


Jeg er garage-ejer. En heldig og glad garage-ejer. Sagen er nemlig at de forrige ejeren af vores nye hus efterlod sig en hel garage fyldt med ting og sager. Uhm, lige noget for mig! Så nu er jeg den heldige ejer af indtil flere hængekøjer, en havepavillion, en havenisse og mange andre dejlige sager:-)

En del ting havnede dog i storskrald, men jeg var dog så heldig at der var 3 kasser med bøger, og det er jo ikke det værste for en vaskeægte bogorm - så nu skal jeg til at læse Flemming-bøger:-)

Ih ja, det er ikke sådan at have en gammel faldefærdig men drøncharmerende garage, jeg elsker min garage:-) Jeg tror den skal hedde Åge, det passer helt perfekt til den....

Jep jep. Er du også sådan en tosset type der giver dine ting navne? Jeg kan næsten ikke stoppe, giver min blomster og alle mulige andre ting og sager navne, hva´med dig? Og er det helt fair når min kæreste synes jeg er dybt underlig med min navne-hang, som fx at kalde sin pellargonie for Stella?

lørdag, august 06, 2005

Lykken er også.....


at sidde ude på terassen og kigge på Fluggers farvekort. Ikke bare fordi man synes det er sjovt, men fordi man skal vælge alle mulige dejlige farver til alle de nye rum i ens nye hus:-) Jeg er meget til lyse farver og har en forkærlighed for alt hvad der er sådan lidt rosa og lysere:-)

Kæresten og jeg har dog meget forskellig smag, så det kræver nok et par gode diskussioner og noget med at mødes på halvvejen inden vi får valgt de farver:-)

Hvad er din yndlingsfarve?

torsdag, august 04, 2005

Lykken er en pink latyrus, solskin, kaffe og Potter

Lykken er så enkel, såsom at nyde formiddagen på bagterassen af sit nye hus, mens solen skinner, der læses Harry Potter, nippes til kaffe, og i ny og næ kigges der på den smukke pink latyrus der er igang med at blomstre sig vej op læhegnet:-) Så kan man altså lige klare det...tiltrods for dårlig samvittighed over en masse ting der ikke er blevet gjort vælger jeg altså lige at nyde livet
her og nu, det skal der jo også være plads til:-)

Siden januar har jeg konstant haft dårlig samvittighed over en masse ting jeg ikke får nået, det skaber stress og med et nyt hus og tilhørende gammel have, er jeg simpelthen nødt til at gøre op med dette. Væk med dårlig samvittighed, kommer tid kommer råd. Hver ting til sin tid og hvad man ellers siger. Helt ærligt - der sker jo ikke noget ved at tage tingene lidt mere roligt, og så må man jo bede andre mennesker om at bære over med én. Alternativet er at få stress, og det vil jeg bare ikke, det har jeg døjet nok med, så fremover skal piben altså have en anden lyd.

Ja, der ligger masser af bookworm.dk arbejde og venter, ja der er et speciale der lige skal have ca. 20-30 timers arbejde endnu, ja der er et hus der skal sættes i stand, ja der er en gammel ukrudtsbefængt have der skal ordnes - men ved du hvad? Istedet for at lade mig martre af alle disse projekter vælger jeg at sige: ja, hvor er det skønt, der er en masse glæde forude, en masse ting der skal ordnes, og det bliver de, hver til sin tid. Lige nu vælger jeg at nyde at jeg har fået et fantastisk hus med en fantastisk have, at jeg holder ferie men hver formiddag skal arbejde på lidt af hvert, lige del speciale, lige del bookworm.dk - og eftermiddagen kan så tilbringes sammen med ham jeg deler mit liv med, og vores to dejlige hunde, forskellige gøremål i forhold til hus og have kan vi sammen ordne, og lad os dog for ...... nyde at gå ombord i livet, at være effektive samtidig med at være livsnydere!

Er du livsnyder ellers stresset arbejdsbi?

Jeg vil være livsnydende effektiv deltids-arbejdsbi fra nu af:-) Uhm....glæder mig allerede til en skøn grillaften i aften, med lækker mad, et godt glas rødvin og en kæreste der er dejlig veltilpas fordi han lige har fået 4 ugers ferie:-)

Sådan er livet her....

lørdag, juli 30, 2005

Vand kom hid - jeg elsker dig!


Vand, ja et omdebatteret emne disse dage. Bare rolig, selvom jeg elsker vand er jeg også en af dem der savner varmen. Men som nybagt haveejer priser jeg vandet velkommen - dejligt og skønt at min have får hvad den har brug for, så kan jeg rigtig komme i haven næste uge, frem med plæneklipper og så videre:-)

Istedet for den gnavne tilgang som mange danskere har overfor vandet der jo er en livsnødvendighed og en vækst-faktor, ja så vælger jeg at elske vandet! Vand er så dejligt livsbekræftende - og bare rolig, heden kommer garanteret tilbage næste uge - set i et andet lys kunne vi jo prøve at glæde os over at vi ikke har tørke og deraf følgende hungers-katastrofe som visse andre steder på kloden, og så værdsætte det vand der kommer fra oven.

Det gør jeg! Og jeg takker himlen for al det vand den kommer med til min have. Med den tak kunne jeg dog også godt tænke mig at lave en lille aftale med himlen: fair nok, tak for vandet, kunne man så monstro bestille lidt sol og varme til næste uge?

Ny hus og have, part 1

Det kan varmt anbefales, det her med at købe hus, og få en kæmpe have. Det giver en lykkefølelse jeg ikke har mærket længe, det giver sus i maven, røde kinder og ømme muskler, vel og mærke fordi jeg er gået i krig med havens vildnis, jeg elsker simpelthen bare og gå og knokle i haven og skal nærmest stoppe mig selv med vold så jeg ikke får alt for ondt nogle steder. Jord under neglene er bare skønt!

Vi har lige fået vores internetforbindelse herud, de første breve er begyndt at dukke op i postkassen og jeg har ikke været hjemme i lejligheden i snart en uge, men hva´gør det, der er kaffe i køkkenet, et par glade basser, et sted at sove, stearinlys der kan blafre, en god grill, en hyggelig terasse, et skønt vildnis af en have og et sødt lille charmerende hus der bliver kanon når vi er færdige med at sætte i stand. Jeg elsker mit hus og min nye have over alt på jorden....gid det var i morgen og jeg kunne komme i haven igen, men ak det går ikke, for imorgen går næsen hjemad til lejligheden, vi skal til barnedåb søndag og kæresten skal til Silkeborg på cykeltur, så derfor venter et par dage i lejligheden uden internetforbindelse mm. - så kan jeg få lavet lidt bookworm.dk og lidt speciale kan jeg:-) Og tænke på, og savne, mit hus og min have!

Billeder følger snarest, trin for trin.....

SUK....jeg er blevet en forelsket husejer, og så har den store fyr 5 egern og der er manniken pis fuglebad midt på græsplænen, det er så grimt at jeg ikke kan andet end at knuselske det!

onsdag, juli 20, 2005

Midlertidig overbelastning på linien:-)


Så fik vi nøglerne og gennemgik huset ved overtagning. Det var meget mærkeligt men samtidig vanvittigt spændende og en super dejlig følelse. Tænk, det er virkelig vores. Det er jo ikke til at fatte. Det bliver med lidt sved og flid et super dejligt hus, det er lidt forsømt lige nu men skal bare lige have en kærlig hånd, og om et par år en ombygning med nyt køkken-alrum og 100 ekstra kvadratmeter, men nu starter vi lige med at gøre det lyst og lækkert her ved indflytning. Bare det at haven bliver gjort brugbar og hyggelig vil gøre en stor forskel.

Vi har overtaget 14 dage før tid på betingelse af at vi selv rydder nogle ting der endnu står der, gør rent med mere, og det gør vi da hjertens gerne for ekstra 14 dage. Fra i morgen går det løs med planlægning af hegn, oprydning og så videre i huset. Haven er groet fuldstændig til, det kunne jeg jo have sagt mig selv:-) Græsset skal lige have en chance for at komme sig efter heden inden jeg går løs med plæneklipperen og får ryddet vildnisset, nogle af de vilde flotte blomster får lov til at stå så længe de er pæne, men så ryger de altså også.

De forrige beboere har efterladt en hel del ting til os, det er hårdt arbejde men samtidig er der en del vi kan bruge, så det er jo dejligt. Særligt blev jeg glad over de 3 kasser med gamle bøger fra ejerens bedsteforældre, der har bygget huset og boet der altid, før han overtog det for to år siden. Det bliver spændende at gå alle tingene igennem, og der er en dejlig hængekøje og en havepavillion til os.

Så altså, der bliver nok lidt stille på linien her den næste tid, så snart jeg kan opdaterer jeg med billeder fra vildnisset:-) Både før og nu billeder:-)

Ha´det godt derude i blogland til vi snakkes ved igen, nu vil jeg forsvinde for en tid ind i speciale og nyt-hus-mode!

mandag, juli 18, 2005

De sidste ture i det gamle kvarter


Det er mærkeligt, når man ved at man går de sidste gåture med basserne i ens kvarter, ser man helt nye detaljer. Man tænker: "det her vil jeg savne" og det går op for én at de ting man tager for givet hver dag betyder en del for én. De huse man går forbi og de mennesker man ofte hilser på betyder alligevel en masse.

Villakvarteret her ved siden af vores lejlighed er så hyggeligt. Der er blomster overalt og store flotte huse. Der er konstant renovering et sted, så man kan følge processen med hvordan andre sætter i
stand og får lige nøjagtig deres drømme opfyldt. Der er hunde og katte man genkender, mennesker man hilser på, dem der overfalder én med snak og som man ikke kan undslippe, der er græsarealer der tørster her i varmen, træer, buske og blomster med særlige kendetegn. Der er steder hvor Bazooka og Baloo hver især har deres yndlings-snus:-)

Her i weekenden har vi travet de sædvanlige ture med vores hunde. Det er et faktum at vi nu er ved at gå nogle af de sidste ture i kvarteret, for inden længe befinder vi os i vores nye hus i Brøndby, med et nyt kvarter der skal udforskes. Valby er dejlig, jeg kommer til at savne "my hood", men det bliver nu skønt at komme ud på en 1030 kvadratmeter stor grund, hvor jeg har egne terasser, egne frugttræer, rhododendron´erne, syren, ribsbusk, kæmpe græsplæne og så videre. Det er nostalgisk at vide at man er ved at sige farvel til det gamle, men så spændende at indse at man er ved at hilse noget nyt velkomment.

Hvad kan du godt lide ved dit kvarter?

lørdag, juli 16, 2005

Konceptbytning og opsætning af hegn

noget galt med konceptet når man skal sidde indenfor og lave speciale på en solrig lørdag!

Jeg tror jeg vil have mit koncept byttet!

For eksempel til et koncept hvor der medfølger have og hus, hvor man kan sidde på terassen ved teaktræsbordet, med kølige drinks ved sin side, høre fuglene kvidre og se hundene dase på græsplænen:-)

Faktisk bytter jeg mit koncept ud på tirsdag, for der får vi allerede nøglerne til vores hus. Så skal vi "bare lige" have et bette hegn smidt op rundt om 1030 kvadratmeters grund:-) Vi starter med et almindeligt grønt trådhegn i rimelig robust kvalitet, så vil vi selv snedkere et ordentlig træ-stakit her over vinteren ude i garagen, selv købe træet osv., man skulle kunne spare penge på den slags:-)

Kender du noget til at sætte hegn? Råd modtages gerne:-)

fredag, juli 15, 2005

Tillykke til den bedste bedste!


Kære Bedste!

Tillykke - det´din fødselsdag:-) Hip hip hurra:-)

Håber du får en rigtig dejlig dag når de gamle svømmevenner kommer og pusler om dig fra morgenstunden:-) Mit håb for dit næste år, det 81. ende, er at du bliver mere frisk end du har været i det forgangne. Dine hjerterproblemer der opstod sidste sommer har jo lagt en gevaldig dæmper på min ellers meget aktive bedste, der før både svømmede og cyklede lange ture, holdt hele haven selv og meget mere. Nu kommer der hjemmehjælp, og du tager bussen. Bedste, det er en trist udvikling, men hvis du tror på dig selv og genfinder din livsgejst kan du godt komme op igen:-) Gør det for dig og for mig:-) Du har stadig så meget du skal nå´!

Ha´en dejlig dag, elsker dig!

torsdag, juli 14, 2005

Fra aktiv ambitiøs til åbenmundet årstidsfascineret :-)

Set hos Zizi

A - aktiv ambitiøs
B - bogormeagtig begejstret
C - ca. cand.mag
D - Dickens-dannet
E - energisk engel
F - forstående formidlende
G - gevaldigt grinende
H - heldig heltinde
I - ihærdig innovativ
J - jazz-newbie
K - kærlig kapers-elsker
L - litterær larve
M - morsom mejse
N - nisset netværksdanner
O - omsorgsfuld optimist
P - parafrasende Peter Pedal-fan
Q - quizzende quizfreak
R - resolut redaktør
S - sød stædig specialeskrivende
T - tillidsfuld Tour-De-France-trancenderende
U - underlig udbrændt
V - varm vagtsom
W - web-windsurfer
X - x-tuppersælger, -jubii-medarbejder, -p-pillesluger
Y - ydedygtig yogadyrker
Æ - ærlig ængstende
Ø - øm øjesten
Å - åbenmundet årstids-fascineret

onsdag, juli 13, 2005

20 dage til min have

Onsdag er kommet og der er nu 20 dage til vi får vores hus, og:

- Nedturen fra igår er gået lidt på retur
- Jeg fik ovebevist mig selv om at jeg var ok
- At min fremtid så lys og lækker ud
- Og at karakterer ikke er alt
- Ihvertfald ikke hvis man er selvstændig
- Specialet skrider frem bid for bid
- Tour de France er blevet drønspændende!
- Glæder mig vildt til etapen idag!
- Har fået kærnemælkskoldskål til morgen:-)
- Så L word i går, den er godt nok halvfræk:-)
- Får besøg af noget så ophidsende som Alm.Brand i aften
- Glæder mig over den dejlige danske varme sommer!
- Og drikker en god morgenmokka
- Det blir´en god dag!

tirsdag, juli 12, 2005

21 dage countdown

Så er der 21 dage til vi får vores nye hus og:

- jeg har totalt speciale-nedtur!
- troen på mig selv er sort og i dag er det hele bare noget lort!
- trænger virkelig til at nogen fortæller mig at jeg er dygtig nok....
- eller bare siger noget positivt om mig....
- føler mig SÅ ynkelig...
- solen skinner og det er det dejligste sommervejr:-)
- jeg lavede en killer lasagne i går:-)
- klassisk musik flyder i mine ørebøffer
- et stk. stak speciale ligger ved siden af mig
- glæder mig til tour i eftermiddag
- og ved derfor også at jeg smutter nu for at få lavet dagens dont!

mandag, juli 11, 2005

Nedtælling - 22 dage til "my house"

22 dage til vi får overrakt nøglerne til vores nye hus i Brøndby og....

- hedebølgen er sat ind og sommeren har suverænt indtaget DK
- CSC klarer sig suverænt i TDF og jeg venter på at Armstrong sætter ind
- Hundene er gået til tælling i de kølige arealer af lejligheden
- jeg er hoppet op på specialehesten igen og forcerer den sidste måneds forhindringer
- længes efter at indtage min nye have med æble og pæretræ, syren og ribs!
- vil ligge på græsset og dase snart, eller i en nyophængt hængekøje!
- spejder i horisonten efter tiltrængt ferie
- tager en indånding og giver lige det sidste af mig selv her i juli
- må seriøst tage mig sammen og snart få trænet!
- føler for kølige drikke én masse
- lettet over en veloverstået surprise for veninde Sus
- er i en tilstand af lettere irritation og kedsomhed
- må hellere vaske lidt tøj og komme igang med dagens dont!

torsdag, juli 07, 2005

Forfærdeligt koordineret terrorangreb i London!


Så har terrorismens djævleansigt slået til igen, denne gang i London.

Terrorisme er for mig at se ufatteligt. Jeg forstår simpelthen ikke at de psykopater tror de kan ændre verden med vold og ødelæggelse. Og undskyld min inhumanitet; men de skulle fanges og ristet over sagte ild alle som én!

Som tiden går og flere terroranslag finder sted frygter jeg mere og mere at det på et tidspunkt bliver Danmark det går ud over. Især med Bushs rygklap af Fogh kan man da godt forestille sig at vi kommer yderligere i søgelyset, London er jo ihvertfald et skridt nærmere.

Det er simpelthen så uforståeligt hvad der får mennesker til at tro de kan få deres statements igennem ved at dræbe og lemlæste andre levende individer, jeg fatter det ikke. Men egentlig har jeg heller ikke lyst til at forstå dem, i sådanne tilfælde som i dag synes jeg blot at de skal straffes, øje for øje og tand for tand. Ved godt det ikke er særlig moralsk, men hævnlyst er det eneste der dukker op hos mig i en stund som denne, og især med tankerne på 11. september.

Den dårlige samvittighed....

er allerede begyndt at lade røre på sig. Denne uge har jeg nemlig fokuseret på www.bookworm.dk og ikke mit speciale, det er gået fint indtil videre, men nu, ja nu er den dårlige samvittighed begyndt at hviske mig i øret: "Kom nu videre menneske!".

Så slapper du af psyko-samvittighed! Der er anmeldelser der skal skrives og sådan er det bare, og dig, din lille lus af en samvittighed, dig kommer jeg til når tid er - AND THATS IT!

Flere anmeldelser venter forude i dag og i eftermiddag står den på tour - der jo sikkert endnu en sprinter-giraf der tager sejren hjem idag, det skulle da ikke undre mig. Jeg tror Armstrong sparer på kræfterne, han skal jo ud og klatre i bjerge:-)

Hvordan tøjler du din dårlige samvittighed - får den nogle på bærret eller bøjer du dig?

onsdag, juli 06, 2005

En underlig og tænksom dag

Dagen i dag føles underlig. Den amerikanske præsident er i landet, alt sættes overstyr og alt laves der om på i forhold til sikkerhed. I disse terrortider kan jeg godt se fornuften i det, og helt ærligt folkens, han er snart ude af landet igen, så lad være med at hidse jer op over at I ikke kan sejle i kano den ene dag, eller at I ikke kan komme jeres sædvanlige vej til arbejde - der er en god grund til det - I vil vel også gerne selv beholde livet, ikke?

Tour-afslutningen i går efterlod mig i en underlig stemning. Det var jo vanvittigt spændende! Kunne næsten ikke holde til det. Jeg er jo klar Armstrong-fan og heppede på Discovery, til forskel fra mange andre danskere. Dermed ikke sagt at jeg ikke er CSC-fan. Det er jeg også i høj grad, men jeg ser dem mere som arvtagere for Armstrong når han har hevet sin sidste sejr hjem i år. En sejr jeg blev ret meget i tvivl om igår, eftersom Discovery lå bagefter CSC, og hvis vi skal være ærlige; kun vandt på baggrund af Zabriskies styr. Et styrt der var så frygteligt. Stakkels mand. Jeg havde virkelig ondt af ham. Jeg ville at Discovery skulle vinde, men faktisk ikke sådan som det skete i går. Jeg håber Riis kan få talt lidt gejst ind i sit mandskab, for de kørte suverænt flot og der er ingen tvivl om at de er den største konkurrent til Armstrong.

Og hvad sker der så idag? Jeg tror CSC holder lav profil og at Armstrong sandsynligvis kører for at få en etapé-sejr ind. Omvendt kan det også være at CSC sætter alt ind på at vinde ind igen og at Armstrong ikke kæmper så hårdt. Det er ikke til at vide, men spændende bliver det. Muligvis kommer den grønne joker eller en anden sprinter i spil igen, hvem ved:-) Glæder mig ihvertfald, og håber at se Zabriskie ude at cykle, mangler lige en opdatering på hvordan det går ham.

Nå men sådan ca. en million anmeldelser skal falde fra min hånd i dag, i dette herrens vejr:-) Der er vist dømt anmelderskriblen og råhygge med varm mokka indendørs:-) Kæresten og hundene sover tungt, han arbejdede i nat og kom først hjem kl. 04, så han skal have lov at sove lidt mere:-) Så vil jeg kaste mig over sommer-tema bøger og et interview med den udenlandske krimiforfatter Peter Robinson:-)

Hvad skal du bedrive dagen med - og skal du toure den?

tirsdag, juli 05, 2005

Morgenkaffen brygges....touren venter:-)

anmeldernes arbejde venter forude og solen skinner i det ganske land. Hrm....det skulle ellers ikke blive så godt vejr idag:-) Men dejligt er det. Forude venter timers arbejde med korrektur af anmeldelser, men eftermiddagen vinker med sin belønning: 4. etape af Tour de France, og eftersom det er holdkørsel i dag forventer jeg at se Discovery komme på banen. Jeg er dog også sikker på at det nok skal gå CSC godt:-)

Lancelot og hans riddere slår helt sikkert til i dag:-)

Hvad tror du?

Update 16.51: Spændingen er ulidelig, Discovery 6 sek. efter CSC i mellemtid, jeg kan ikke sidde stille, røgen stiger langsomt ud af ørerne - mon det er dårligt tegn?

mandag, juli 04, 2005

Touren ruller.....

Min kæreste ryster på hovedet af min Tour de France iver:-) Jeg samler udklip og glæder mig som et lille barn til dagens etape:-) Er det så underligt at kvinder kan være tour-interesserede?

Jeg tror på at Lance render med første pladsen igen, men det skal blive interessant at se hvor stor konkurrence CSC kan give ham:-)

Ser du Tour de France og hvad tror du?

torsdag, juni 30, 2005

Tomhed efter storm og længslen efter noget

Det er underligt, mens man er dybt presset med noget tænker man kun på den frihed der vinker forude når man er færdig, når man så bliver færdig indfinder der sig en form for tomhed, en rastløshed, en underlig følelses af intethed.

Specialet om Dickens der var kommet op på 90 sider røg afsted til min vejleder, bragt ud af mig selv i mandags. Han blev overrasket over at jeg var færdig, og det var jo en god respons:-) Nu er der så et møde med ham imorgen hvor vi skal drøfte hvordan det ser ud, hvilke ændringer og korrigeringer der skal laves. Dem laver jeg så i juli hvor han holder ferie, og i august tjekker vi det lige igennem sammen og så skulle den sag være ude af verden - en endegyldig aflevering vil så finde sted og så er jeg forhåbentlig snart kandidat i litteraturvidenskab. Meget mærkeligt.

Tiden efter i onsdags hvor specialet skulle sendes afsted har været mærkelig. Først var jeg dybt dybt udbrændt nogle dage, gode koncertoplevelser med Bruce og REM gjorde ikke så voldsomt meget for min sindstilstand, jeg var bare træt, så træt. Nu er jeg ved at genvinde min energi. Har arbejdet med bookworm.dk, lavet et interview med krimiforfatteren Sara Blædel og skal til at lave et med en udenlandsk krimiforfatter der hedder Peter Robinson. Så langt så hyggeligt. Men jeg har haft en meget underlig følelse i kroppen. Ved jo godt at specialet ikke er færdigt endnu, men det føles mærkeligt. Jeg er på vej ud i noget nyt, en slags ny identitet.

Udover det går vi jo bare og venter på at få slået de sidste par uger ihjel så vi kan komme ud og indtage vores nye hus i Brøndby. Det bliver skønt at skulle ud og indhegne haven, indrette sig indendøre osv. Der er så pænt derude at vi bare lige skal have gjort rent så kan vi flytte ind. Nemmere bliver det da ikke. Men ventetiden er lang, så lang. Jeg længes i den grad. Det er jo mit hus, at tænke sig noget så undeligt:-) Jeg har et hus! Wauw...

Mine tanker kredser også en del om det faktum at jeg skal til at være selvstændig sådan rigtigt fra specialet er afleveret. Håber fagforeningen er mig behjælpelig så jeg kan komme på supplerende dagpenge og få en chance for at leve af bookworm.dk - kun tiden vil vise hvad der kan lade sig gøre. Det er ikke noget der er mange penge i, men med lidt god vilje kan der godt hives en lille indkomst hjem, og hvis man kan få lov til at lave noget man brænder for, og matriklens indkomst kan tillade det, ja så hvorfor ikke? Jeg glæder mig til det, men frygter det da også lidt. For snart går jeg fra rollen som studerende til en rolle ude i det pulserende liv. Det bliver spændende at se hvad det byder på.

Men det jeg glæder mig allermest til er tanken om at stifte familie. Det projekt bliver sat på skinner:-) når vi er flyttet ud i det nye hus og jeg har indtægt i hus på en eller anden måde. Det glæder jeg mig til mere end hvad jeg kan udtrykke i ord. Det at få børn har jeg set frem til fra jeg var i starten af 20´erne, og nu hvor tiden snart kommer føles det meget spændende, men også underligt fordi der sker så mange ting lige i øjeblikket. Kan man rumme så meget lykke? Så mange forandringer? På et og samme år afslutter jeg min uddannelse, bliver selvstændig, flytter fra vores bopæl gennem 7 år og får samtidig mulighed for at prøve at stifte familie - et projekt der gerne skulle krydres med lidt succes efter ikke alt for lang tid:-) Man har jo lov at håbe...

Ak ja, livet byder én på meget, jeg tror lige jeg skal fordøje alle fremtidens udfordringer lidt:-)

Hvad byder livet dig?

torsdag, juni 23, 2005

Skt. Hans, bål, kirsebær og manden i mit liv

Efter en lang periode præget af arbejde og pligter skal det blive skønt at smide sig i græsset ved Rebæk sø og se bål, putte sig ind til kæresten, skåle i mørk øl, spise ost, pølse, brød og slutte af med kirsebær, jordbær og vindruer, mens bålet knitrer og tosomheden sættes højst....

Go´Skt. Hans aften til alle jer derude....

Speciale-helvede og Bossen der indtog Forum

Igår var en mærkværdig dag!

Første del af dagen var et rent helvede, jeg kæmpede og oparbejdede en sidste rest af energi og fik sendt specialet: Dickens - fiktionens virkelighed - på 84 sider afsted til min vejleder. Var helt igennem ødelagt og udbrændt efterfølgende. 1 måneds intenst slid sætter sit spor, og 10 måneders speciale-projekt med fuldtidsarbejde på www.bookworm.dk er nok til at man får lettere kvalme af at kigge på det skrevne. Håber sandelig ikke min gode vejleder har alt for mange rettelser, nogle har han jo nok, men man har jo lov til at krydse fingre...

Anden del af dagen var paradis, trods min noget udbrændte tidstand! Efter at have stået i en temmelig lang kø udenfor Forum kom vi ind til en "intim" akustisk koncert med Bruce Springsteen - det var en stor oplevelse. Manden er i sandhed en musisk multikunstner der har sin helt egen stil. Kæresten var i trance og jeg snottede udbrændt og tørstig ved hans side i 2½ time. Bruce var eminent! Nu kan jeg forvente en Bruce-opdragelse i form af alt hans tidlige musik her i de næste par dage - kæresten mener at jeg bør kunne få øjnene op for starten af Bruces kunstneriske karriere. Jeg er mest til det nye fra 80 af og til nu. Men jeg giver det da en chance:-) Vi nåede da også lige et glas øl og et par af kærestens yndlings-Bruce-numre inden jeg gik omkuld på sofaen....

Nu skal der efterfølgende lades op til koncert med REM i Horsens på lørdag. Jeg er træt! I den grad. Hyggede mig her til morgen i sengen med et nyt projekt, interview med Sara Blædel, og deraf læsning af hendes to krimier "Grønt støv" og "Kald mig prinsesse". Idag står den på afslapning, lidt indkøb, lidt tøjvask, anmeldelse af tidskriftet Lettre til en ny konkurrence her

Det hele sker til Bruce og REM, men allerførst et langt langt bad....

mandag, juni 20, 2005

Min belønning......

Efter speciale-arbejdstimer der næsten tog livet af mig, vinkede forude i går Sara Blædels "Grønt støv". Og bagefter venter hendes nye "Kald mig Prinsesse". Nu tænker du: "Wauw, hun hygger sig", ja, det gør jeg skam også men det er nu alligevel arbejdsrelateret - da jeg synes læserne skal have et kombineret forfatterportræt og interview, med og af Sara Blædel.

Indtil videre kan jeg konstateret at jeg næsten slugte en hel krimi i går, lad mig fluks anbefale Blædel og hendes kriminalistiske slyngelveje - det er fremragende femi-krimi! Suverænt underholdning der går rent hjem. Uhm....det var lige hvad jeg trængte til.

Forude venter 4-5 timers specialearbejde før sluserne rinder ud, og så vil jeg med stor fornøjelse igen kaste mig over Sara Blædel og hendes univers...

Hvad læser du? Eller rettere; hvad er din belønning pt.?

søndag, juni 19, 2005

Sunday bloody sunday....

Der er dage hvor specialet på det nærmeste er ved at tage livet af én!

lørdag, juni 18, 2005

Sidder på specialebjerget....

endnu en morgen, og kigger ud over det solbeskinnede Dicken´ske kongerige...

Det er underligt at være så tæt på slutningen af en proces, men samtidig føle sig så langt fra målstregen, det føles meget uvirkeligt...Tænk at jeg virkelig snart er cand.mag, meget surrealistisk, men også en ganske rar tanke. Der er jo andet i livet end studier, og det pulserende liv venter lige om hjørnet.

Jeg er godt tilfreds med at jeg skal være med min egen boss, så kan jeg flexe det jeg vil og tage de fridage skemaet giver plads til. Sidde i solen og hyggelæse, endelig langt om længe prøve at føle mig som et afslappet menneske. Ferie? Gud hvad er det? Det glæder jeg mig til at opleve. Ved dog også at realiteterne snart slår mod ruden og at der er flere sorte skyer end jeg er klar over! Men jeg glæder mig sgu!!!!

fredag, juni 17, 2005

Savnet af noget der var....




Min far har nu været på Filipinerne siden januar, og har ladet høre fra sig meget sparsomt via et par sms´er om hvor varmt der er og hvor fantastisk udsigten er. Nå ja, og så bad han mig lige om at ringe ham op i "a kind of emergency" - det kostede lille mig 500-600 kroner. Faktisk lidt frækt, men jeg er jo bare naiv. Jeg har tilgivet ham. Sådan da.

Sjovt nok savner jeg den gamle sjuft. Ikke at han giver mig særlig meget omsorg, men bare det at være sammen med ham engang imellem; siddende i min stue som han forpester med sine Kings mens han ser fodbold og læser avis samtidig. Vi small-talker om hans verden, og jeg får klemt lidt om mit liv ind i ny og næ.

Menneskets kærlighed er en underlig ting; jeg elsker ham sgu´på trods af alt hvad han er, og alt det han ikke magter at give mig.

Man har jo kun én far, og livet er kort. Forhåbentlig kommer han snart hjem og forpester mig med sine Kings igen - til den tid kan jeg sgu´sende ham ud på vores nye terasse i Brøndby:-) Men helt ærligt, bare han kommer, så gir´jeg sgu´en smøg;-)

Kender du til det med kærlighed du giver uden egentlig at få noget igen? Og føler du dig også indimellem lidt dum og naiv ved at elske et menneske der egentlig ikke har fortjent det?

Far, jeg savner dig din store torsk! Ta´så for fanden og få lettet din røv mod de danske kyster!

tirsdag, juni 14, 2005

Har du et gemmested?

Lene Ostenfeldt
Gemmesteder – rum til ro og udfoldelse – og menneskene bag.
Fotos af Lars Ranek
Gyldendal
10. juni 2005
176 sider
299 kroner

Anmeldt af: Grith Lygum

Lene Ostenfeldt tager læseren med på en rigtig hygge- og inspirations-tur i "Gemmesteder – rum til ro og udfoldelse – og menneskene bag". Det handler om det gode liv, det at have et sted at slappe af, koble fra dagens stress og jag, lade op og suge inspiration, kreativitet og fornyet energi til sig.

Lene Ostenfeldt er grafisk designer, stylist og skribent ved blandt andet Børsen Trend Magasiner og Hendes Verden. I denne godbid af en coffee-table bog tager hun os med rundt på 13 besøg hos vidt forskellige mennesker, med hver deres personligt inspirerede gemmested. Det er mennesker der har noget særligt de gerne vil sige, og som gavmildt viser deres meget forskellige gemmesteder frem. Steder de enten har valgt eller aktivt selv har skabt, fælles er at de alle præger deres gemmesteder på hver deres måde.

Vi starter hos Jens og Hanne på Falsled, her har de skabt sig fristed i form af et skønt sommerhus hvor ferierne og fritiden kan tilbringes, gerne sammen med børn og børnebørn. Videre går det til moderne arkitektur med finesse hos familien Kirk i Rørvig, og den mest vidunderlige ødegård i Sverige, hvor Morten Schmidt og Mette Nygaard har indrettet sig med al respekt for det gamle hus og dets traditioner. Som læser drømmer man med ét og længes væk, længes efter at stå i en skov og råbe lykken ud. Eller kaste med snebolde efter den eneste ene, eller gode venner, med den nære familie. Bogen sætter tanker og følelser i svingninger, man længes efter frihed og ubekymrethed, og får det for en tid i "Gemmesteder..."!

Lene tager os også med på en tur til Mors hvor Erik Heide og Bente Hjelmar bor i et hus med værksted og fuldstændig eventyrlig have til, en produktiv oase, en bid af paradis. Vi runder også naturgrunden med udsigt over Roskilde Fjord, her har Nanna Backhaus Brown og Andrew Jason Brown bygget et hus hvor glasset i mere end én forstand er i centrum, lyst, indbydende og nytænkende. Tid til eftertanke.

Turen på jagt efter gemmesteder fortsætter hos Eva Seidenfaden på Vissinggaard i Jylland. Eva har med stor inspiration i naturen omkring sig fået bygget en hule i et træ, sådan et sted hvor man har lyst til at rulle sig sammen og ligge og høre fuglene synge, og få sig en dejlig lur. Det næste gemmested befinder sig hos familien Gude i den poetiske palævilla ved Næsseslottet i Nordsjælland, her er en duft af luksus og noget mere eksklusivt. Et sted, en anden verden hvor det at slappe af og have det godt er i fokus. Videre på vores rejse kommer vi forbi Morten Simonsen, nybagt far og pilefletter, med base i Pølegaarden, hvor der er udsigt til åbne marker og natur, et sted hvor han underviser i pileflet og dyrker det mere spirituelle. Det næste sted fyldt med frihed er familien Olssons VW-transporter, hvori de tager på eventyr og indhenter friheden og bruger livet af al kraft. Stoppet efter er hos maleren og kunstneren Tróndur Patursson på Færøerne. Her har han bygget det mest vidunderlige bjælkehus, fyldt med sjæl og charme, man tror som læser knap sine egne øjne!

Hos Betty Engholm og Torben Michelsen, keramisk formgiver og landskabsarkitekt, i huset med knopskydningerne udenfor Sorø er det blevet efterår, her er en varm og imødekommende stemning, og huset her har skudt knopper op til flere gange. Tilbage til byen hvor vi skal besøge Nikolaj Sonnes husbåd i kanalen ved Holmen. Dette flydende hus emmer også af fred og ro, og man får en vuggende fornemmelse i kroppen af de fine billeder. Det sidste sted vi gør holdt på turen er forfatterens egen drøm, det lille fiskerhus på Møn, hvor der kun er få skridt til stranden og man kan leje sig en uges ro og afstressning – i dette tilfælde emmer huset af julestemning og varme.


Indimellem beskrivelserne af de forskellige gemmesteder, ledsaget af de smukkeste fotos taget af Lars Ranek, trakteres læseren med lidt lækkert, opskrifter puttet ind hist og her hvor værtsfolkene havde noget de synes de ville give videre til læsere. Der dufter af alt fra sommerfugle i beignetdej, kalkunspid og grøntsager med bid, bondebrød, Sophies sprøde vafler, blå salat, Vissinggaards hindbærtærte med rød peberfrugt, mors hjemmebagte boller, minipizza´er og lækre cookies – en lille tillægsgodte i bogen, et originalt tiltag der passer godt ind i denne sammenhæng.

"Gemmesteder..." er en fantastisk lækker og inspirerende bog. Besøgene hos de forskellige familier på hver deres gemmested er lavet så fint, elegant og personligt, og billederne af Lars Ranek sætter læseren i en ophøjet stemning, man løftes og bæres væk, drømmene vinker i horisonten, og man glæder sig til fremtiden, glædes over at alle disse mennesker har fundet fred hver deres sted. Man finder faktisk også selv en stor tilfredshed med livet mens man læser denne fascinerende livstilsbog, mærkværdigt nok. Jeg kan ikke give mindre end højeste bedømmelse, bogen er superb, køb den, læs den, drøm dig væk i dine egne skabende og kreative væv af tanker, mens du får et pust af inspiration under læsningen. Bogens alsidighed er også noget der giver tankerne fornyet energi for hver side man vender. Virkelig flot arbejde Lene Ostenfeldt, mer´mer´mer´- mer´vil have mer´- og gerne med andre vinkler eller andre tematikker, bare mer´.

6 ud af 6 bogorme. Gemmesteder er en fantastisk lækker livstilsbog jeg varmt kan anbefale alle! Noget så inspirerende og fascinerende er det længe siden jeg er stødt på, en påmindelse om at det er tid til at geare ned og mærke livet, dufte, sanse og spørge sig selv om man egentlig ikke har alt alt for travlt?

Læs flere anmeldelser på
www.bookworm.dk

mandag, juni 13, 2005

I kampens hede....

var jeg udmattet, udbrændt og desillusioneret - men nu, i sejrens efterrus, er jeg som en ridder der lige har fået pudset udstyret og står med foden på dragen....

...med andre ord, jeg har vundet kampen over tre fede, tykke, engelske biografier om Charles Dickens på sammenlagt ca. 2300 siders læsning!

Tilbage er at revidere og opdateret, efterskrive og tænke, i 94 siders skrevent materiale, det er altså rart at være kommet et skridt videre i processen. Og helt ærligt, så meget skal der vel heller ikke til for at bestå? :-) På den anden side kan man lige så godt gøre sit bedste når man nu er igang. Sit bedste, men så heller ikke en døjt mere!

Hvad har du vundet kampen over her på det sidste?

lørdag, juni 11, 2005

ACDC og Dickens mørke London - side by side

Kan det være helt sundt at høre ACDC og skrive speciale samtidig?

Hrm....på den anden side går Dickens mørke og dæmoniske London, hans monsterkvinder, de uansvarlige og svage fædre, de små, lidende og grædende børn jo fint i hånd med lidt hård rock´n´roll, og et eller andet skal jeg jo gøre for at holde mig vågen. En skræmmende tanke i sig selv da klokken er 10.19 og jeg har resten af dagen at se frem til....

Ok, indrømmet, min fest-80´er-playlist kan jeg ikke finde ud af at sætte til, kæresten har været på natarbejde og må derfor ikke vækkes, ergo må jeg benytte mig af den tilgængelige playlist han har lavet....der tæller ACDC, Nirvana, Bruce the Boss og andre rock´n´roll-agtige elementer - men hva´- jeg kan jo li´det og det giver specialet en lidt anden tilgangsvinkel - skal både sidde og skrive, tænke og rock´n´roll´e samtidig - godt jeg har rullet persiennerne lidt ned, ellers ville genboerne da få sig noget af en forskrækkelse.

Sagt med andre ord: man foretager sig de mest underlige handlinger og stage-divings på sidste etape af specialeskrivningens evindelige landevej.'

Har du prøvet at være så underlig som jeg er lige nu? Psyken kan spille én de underligste puds - gode råd og beroligende hjælpemidler modtages gerne...

fredag, juni 10, 2005

Når specialet er i hus....

- er der rent faktisk et liv på den anden side...
- er jeg identitetløs uden min stud.titel?
- skal jeg satme´leve livet!
- er jeg nok nødt til at ligge i solen med bedstevennen og jordbærdaquiri
- skal jeg gå i skoven og holde kæresten i hånden
- blir´der tit tid kærtegn igen
- skal jeg se mit netværk af venner, veninder og familie igen
- er jeg da helt klart nødt til at sove længe et par dage
- venter redaktørjobbet for bookworm.dk fuldtid
- skal jeg lave de vildeste litterære ting og sager
- må jeg bare læse bøger i vilde, lange, lange baner
- spise de bogstaver som jeg har lyst til
- blir´jeg en fri bogorm!
- tror jeg helt sikkert at jeg er nødt til at skrige i vilden sky
- men jeg skal nok også gå og bæve for karakteren
- og hvorfor så? Den betyder jo i virkeligheden ikke noget
- bare jeg består.....
- så skal jeg edder stesjme holde en kandidatfest der vil noget!
- Sådan! Jep.....done deal.
- Og helt klart, Smirnoff Apple i stæsevis, en god brandert er vist på sin plads!

mandag, juni 06, 2005

Dicken´ske dæmoner holder mig i skak



Specialet og jeg har en forunderlig indædt kamp med hinanden. Der er 16 dage til jeg skal sende 60-70 færdigskrevne, færdigredigerede og klar til "vejleder-øjne-læsnings-sider" og jeg kæmper hver dag en enormt battle med mit speciale. Der er onde og mørke kræfter på spil, det hiver mig til sig, smækker mig nogle på skrinet og gør vildt grin med mig.

Det er en mørk zombie der ikke vil lade mig i fred, det svamper mig ind i ildelugtende slim og klamme dunste alt imens Dickens´ dæmoniske London stiger lyslevende frem for mit åsyn. Selv masser af mokka og kærlige klap fra kæreste og hunde kan ikke støtte mig i min livsfarlige kamp med specialet - for nu er tidsmaskinen gået igang og uret tikker sine dæmoniske minutter og timer. Sidste runde er nået, de sidste bogstaver udkæmper deres dyster med mig, og alverdens Dickens-tematikker, fiktive figurer og private erindringer fiser ind og ud af øjne, ører og enhver menneskelig barriere brydes.

Jeg kan kun sidde her med hængeøjne og udbryde et halvkvalt hjælp, specialet har overtaget og jeg sidder uhjælpeligt fast i en Dicken´sk spændetrøje med udsyn til små hjælpeløse børn, det mørke og farlige London og kvindeskikkelser der er mellemting mellem dæmoner og madonna´ske engle....

Jeg kan i det mindste lytte til R.E.M. og drikke min kaffe, mens en friske brise kommer ind udefra og minder mig om at jeg stadig lever. Hvis jeg er heldig kan jeg liste mig afsted fredag aften til en hygge-øl nogle dejlige mennesker, og muligvis levnes der også plads i min speciale-kalender til et brunch-besøg hos venner i Køge søndag hvor vi holder
åbent hus...

Medmindre specialet træder lyslevende frem for mig og holder mig tilbage fra at gå ud og trække vejret i samfundet, man ved jo aldrig!

søndag, juni 05, 2005

Jon Century Band

fyrede den for vildt af på Parkens Sportscafe i går, jeg var der, så, lyttede og er begejstret:-)

En cool aften med interessant musik, et par gode veninder, god stemning og en ny trang til Smirnoff Apple.

Anyway, tjek de fire fyre ud en dag, min bedste ven Sune Fey er blandt så derfor vil jeg naturligvis anbefale dem ganske varmt. De trykker den af og giver en god gedign gang rock´n´roll når den er bedst. Cool guys alle som én.

Inden længe skal jeg igen høre livemusik, her i juni venter en "intim" koncert med Bruce The Boss og et par dage senere R.E.M. i Horsens - livet er sgu´dejligt:-)

Hvad synes du om livemusik og hvad er den bedste koncert du har været til?

fredag, juni 03, 2005

Argh.....hvor jeg bare hader.....

skænderier!

Jeg ved ikke hvordan du har det med det, men jeg hader at skændes med andre mennesker, og mest af alt hader jeg når jeg ikke kan enes med den eneste ene. Sådan en periode har jeg pt. Der er skænderier og diskussioner i luften hele tiden, det trætter og udmatter, og værst af alt er at vi begge er så overmåde stædige! Vi bliver altid hurtigt gode venner igen, men man får som regel sagt nogle ting man ikke mener....

Hvorfor er det at man skændes? Som oftest er det jo de mest latterlige skænderier. Lige nu har vi en tendens til at skændes om hvordan stakittet i vores nye have skal sættes op, helt ærligt! Det er jo dybt latterligt.

Som jeg ser det er vi trætte, vi er udmattede af en periode med huskøb og lejlighedssalg, hårdt arbejdet med bogportalen siden januar, meget arbejde på kærestens side - og så er jeg dybt presset fordi mit speciale skal foreligges min vejleder i færdig stand til gennemlæsning om 3 uger!!! Suk....

Hvad gør du i sådanne periode og hvilke gode råd har du i forbindelse med skænderier? Hvad gør du når du synes at du selv er en kælling/idiot, når du godt ved at det du står og siger er latterligt?

Jeg kan komme i tanke om én god idé : masser af sex, det mildner stemningen;-) Men man skal jo som sagt også have lyst til det på begge sider, og med konstante skænderier er det jo ikke lige det man har den mest overvældende lyst til! En god gang gaffa-tape ( til munden) ville nok også være godt indimellem.....sådan uden for sengen:-)